|  | 		    
					
        
         
          
         
	
          | |  | Fundats for dk.videnskab.jura Fra : Arne H. Wilstrup
 | 
 Dato :  23-08-02 20:56
 | 
 |  | §1.Denne fundats gælder for gruppen dk.videnskab.jura
 §2.Formålet er at alle jurister og dem, der er er enige med dem i denne
 gruppe, klapper hinanden på ryggen og undsiger alle, der ikke deler den
 retspositivistiske opfattelse at jura er en eksakt videnskab.
 §3.Kun de rigtige meninger tæller
 §4.Hvad de rigtige meninger er, afgøres af en selvbestaltet gruppe her i
 NG
 §5.For at blive medlem af denne selvbestaltede gruppe, bliver man nødt
 til at opfylde nogle hovedkrav:
 ..a. benægte at jura har noget med samfundet at gøre
 b.bekræfte at jura svæver i et tomrum - uhildet af virkeligheden - de
 rene paragraffer er gode nok.
 c.være parat til at latterliggøre enhver, der ikke er af samme mening
 som den selvbestaltede gruppe
 d.være parat til at kalde alle indlæg for off topic, hvis de ikke er
 enige med den selvbestaltede gruppes synspunkter
 e.være klar til at være forarget over personangreb mod den
 selvbestaltede gruppe, men bifalde personangreb mod alle andre, der ikke
 deler den selvbestaltede gruppes synspunkter.
 §6. Den selvbestaltede gruppes synspunkter er altid korrekte
 §7. Skulle det ske at den selvbestaltede gruppes synspunkter ikke er
 korrekte, træder §6 automatisk i kraft.
 §8. Endvidere gælder det at alle meninger, der blot tangerer kritik af
 det bestående samfund, bliver forkastet som værende ujuridiske,
 off-topic eller som værende det rene vrøvl.
 §9. Enhver god debattør i gruppen formår at bekæmpe modstand mod det
 bestående og blindt acceptere tingenes tilstand uden at mukke.
 §10.Den selvbestaltede gruppe har eneret på at tolke virkeligheden. Alle
 andre er lusede amatører og dilletanter, og skal latterliggøres så tit
 som muligt. Dem, der tager til genmæle er off-topic, latterlige og
 usympatiske. Formålet er her at de helst skal udraderes fra gruppens
 liv.
 
 Sådan ser den reelle fundats ud for denne gruppe.
 --
 Med venlig hilsen
 Arne H.Wilstrup
 
 
 
 
 |  |  | 
  Camilla Scharff (23-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Camilla Scharff
 | 
 Dato :  23-08-02 21:02
 | 
 |  | 
 
            "Arne H. Wilstrup" <karl@doedsmart.dk> skrev ...
 En hel masse....
 *ahem* - og du glemte i øvrigt at sætte OT i emnet, så du kan vel selv regne
 ud, at du hører til i § 10.
 /Camilla - som ikke er en del af nogen selvbestaltet gruppe, men alligevel
 følger med - og svarer på de spørgsmål, hvor jeg mener at vide noget om det
 emne, der bliver spurgt om (nå ja, og kommer vel også lidt ud på
 OT-overdrevet en gang imellem...    |  |  | 
  Arne H. Wilstrup (23-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Arne H. Wilstrup
 | 
 Dato :  23-08-02 21:17
 | 
 |  | 
 
            Camilla Scharff wrote:
 > "Arne H. Wilstrup" <karl@doedsmart.dk> skrev ...
 > En hel masse....
 >
 > *ahem* - og du glemte i øvrigt at sætte OT i emnet, så du kan vel
 > selv regne ud, at du hører til i § 10.
 ????
 §10.Den selvbestaltede gruppe har eneret på at tolke virkeligheden. Alle
 andre er lusede amatører og dilletanter, og skal latterliggøres så tit
 som muligt. Dem, der tager til genmæle er off-topic, latterlige og
 usympatiske. Formålet er her at de helst skal udraderes fra gruppens
 liv.
 Hvor i ovenstående paragraffer forlanges det at der skal stå OT i
 emneboksen? - jo, det forlanges af den selvbestaltede gruppe, men da jeg
 ikke er medlem af denne eksklusive kreds, så er der såmænd ingen grund
 til at skrive OT - jeg vil nok blive punket for det alligevel.    >
 > /Camilla - som ikke er en del af nogen selvbestaltet gruppe, men
 > alligevel følger med - og svarer på de spørgsmål, hvor jeg mener at
 > vide noget om det emne, der bliver spurgt om (nå ja, og kommer vel
 > også lidt ud på OT-overdrevet en gang imellem...    Ovenstående kan jeg da helt tilslutte mig - men du er jo en dame, så du
 bliver nok behandlet som et råddent æg. :-0
 Der er nemlig ikke noget heroisk i at jorde et hunkønsvæsen i denne
 gruppe af mandehørm og selvtilstrækkelighed - det er kun, hvis man kan
 gøre fælles front mod en konkurrent, at man opfatter sine sejre som
 heroiske.    --
 Med venlig hilsen
 Arne H.Wilstrup
            
             |  |  | 
  Søren Friberg (23-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Søren Friberg
 | 
 Dato :  23-08-02 22:07
 | 
 |  | Kære Arne!
 
 Det er meget, meget trist at en så dygtig og vidende person, som dig, i
 latterliggør dig selv i op til flere grupper. Uanset hvordan du vælger at
 svine undertegnede til efterfølgende (på trods af vores sammenlignelige
 brancher), så hæft dig alligevel ved min indledling. Selv er jeg midt i
 40-erne og din retsopfattelse passer fint med, hvad jeg oplevede som
 interessant i min tidligste ungdom. Har du egentlig sat dig ind i den
 retsopfattelse du nævner. Jeg kan egentlig være i tvivl.
 
 Det er banalt at pollitikere laver love. Det er banalt at der også er
 vilkårlighed o.s.v. og det ved en hver da. Men stik dog fingeren i jorden og
 mærk flertallets interesse? Altså det ender sku med at du også hopper over
 hos os motorcyklister og forklarer at vi er et produkt af samfundet.
 
 Øv.
 
 Med venlig hilsen
 
 Søren Friberg
 
 
 
 
 
 
 |  |  | 
  Arne H. Wilstrup (24-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Arne H. Wilstrup
 | 
 Dato :  24-08-02 12:56
 | 
 |  | Søren Friberg wrote:
 > Kære Søren Friberg
 
 >
 > Det er meget, meget trist at en så dygtig og vidende person, som dig,
 > i latterliggør dig selv i op til flere grupper.
 
 De fleste genier er gennem tiden blevet kaldt latterlige - jeg er ikke
 noget geni, men jeg er ganske vidende, som du skriver. Derimod vil jeg
 ikke være med til at hyle med de ulve, jeg er iblandt - det skyldes
 naturligvis at jeg vælger at tænke selvstændige tanker og ikke blot vil
 følge flertallet blindt.
 
 Uanset hvordan du
 > vælger at svine undertegnede til efterfølgende (på trods af vores
 > sammenlignelige brancher), så hæft dig alligevel ved min indledling.
 > Selv er jeg midt i 40-erne og din retsopfattelse passer fint med,
 > hvad jeg oplevede som interessant i min tidligste ungdom. Har du
 > egentlig sat dig ind i den retsopfattelse du nævner. Jeg kan egentlig
 > være i tvivl.
 
 Det er bemærkelsesværdigt at du - ligesom en hel del andre - har travlt
 med at gå i rette med mig når jeg går hårdt til folk, medens dine indlæg
 er mistænkeligt fraværende, når jeg bliver udsat for det samme - det er
 det, man normalt kalder hykleri - hvor var du f.eks. henne, da Peter G
 svinede mig til? Hvor var du henne med dine fordømmelser, da Peter G C
 gjorde akkurat det samme .
 
 At du så gør fælles front med disse og at jeg kritiserer det, har intet
 at gøre med at ville svine dig til - men jeg påviser blot at du er
 ømfindig over det, jeg skriver, medens du åbenbart synes at det er i
 orden at andre sviner mig til. Det er det, jeg gang på gang må anholde
 dig og andre for, uden at det åbenbart gør synderligt indtryk -så stop
 din hellige forargelse - den er ilde anbragt her.
 >
 > Det er banalt at pollitikere laver love. Det er banalt at der også er
 > vilkårlighed o.s.v. og det ved en hver da. Men stik dog fingeren i
 > jorden og mærk flertallets interesse?
 
 Hvorfor skulle jeg dog mene det samme som flertallet - det er der jo
 nok, der gør!
 
 
 Altså det ender sku med at du
 > også hopper over hos os motorcyklister og forklarer at vi er et
 > produkt af samfundet.
 
 Sludder -
 
 >
 > Øv.
 
 Selv øv!
 
 --
 ahw
 
 
 
 
 |  |  | 
   Peter K. Nielsen (24-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Peter K. Nielsen
 | 
 Dato :  24-08-02 13:01
 | 
 |  | Arne H. Wilstrup wrote:
 > Søren Friberg wrote:
 >> Kære Søren Friberg
 Arne,
 
 Hvad med at forsøge at ændre fundatsen. Det kunne jo være at vi var mange
 nok, der gerne ville at fundatsens pasus om hvad der er on topic blev
 udvidet? Man har jo før set et "tavst flertal" komme frem, hvis blot
 initiativet bliver taget.
 
 Med venlig hilsen
 Peter
 
 
 
 
 |  |  | 
    Arne H. Wilstrup (24-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Arne H. Wilstrup
 | 
 Dato :  24-08-02 13:34
 | 
 |  | Peter K. Nielsen wrote:
 > Arne H. Wilstrup wrote:
 >> Søren Friberg wrote:
 >>> Kære Søren Friberg
 > Arne,
 >
 > Hvad med at forsøge at ændre fundatsen. Det kunne jo være at vi var
 > mange nok, der gerne ville at fundatsens pasus om hvad der er on
 > topic blev udvidet? Man har jo før set et "tavst flertal" komme frem,
 > hvis blot initiativet bliver taget.
 
 God idé - men for at det kan ske, bliver man vel nødt til at argumentere
 for det -og her er man oppe mod stærke kræfter. Men du har da helt ret:
 en udvidelse af fundatsen kunne være en mulighed, så det stod
 krystalklart, hvad der burde være medregnet - det generer mig i hvert
 fald at der står dk.videnskab.jura, hvis "videnskaben" ikke må
 diskuteres.
 
 --
 ahw
 
 
 
 
 |  |  | 
     Lars Rosenmeier (24-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Lars Rosenmeier
 | 
 Dato :  24-08-02 14:12
 | 
 |  | "Arne H. Wilstrup" <karl@doedsmart.dk> skrev i en meddelelse
 news:3d677d4f$0$64884$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
 
 > > Hvad med at forsøge at ændre fundatsen. Det kunne jo være at vi var
 > > mange nok, der gerne ville at fundatsens pasus om hvad der er on
 > > topic blev udvidet? Man har jo før set et "tavst flertal" komme frem,
 > > hvis blot initiativet bliver taget.
 >
 > God idé - men for at det kan ske, bliver man vel nødt til at argumentere
 > for det -og her er man oppe mod stærke kræfter. Men du har da helt ret:
 > en udvidelse af fundatsen kunne være en mulighed, så det stod
 > krystalklart, hvad der burde være medregnet
 
 Så vidt jeg kan se er problemet følgende sætning:
 
 >> Ligeledes falder egentlige diskussioner om juraens
 samfundsmæssige/sociale betydning (f.eks.
 fængelsstraffens virkning) uden for gruppens formål.<<
 
 Så man kan bare stryge denne sætning.
 
 - det generer mig i hvert
 > fald at der står dk.videnskab.jura, hvis "videnskaben" ikke må
 > diskuteres.
 
 Det er faktisk lidt sjovt at man overhovedet rubricerer jura i kategorien
 'videnskab'. Det er et særdeles åbent spørgsmål om jura kan kaldes en
 videnskab, og hvilken form for videnskab den i så fald er. Det er i øvrigt
 også et åbent spørgsmål, hvad videnskab er.
 
 Lars
 
 
 
 
 |  |  | 
      Arne Feldborg (24-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Arne Feldborg
 | 
 Dato :  24-08-02 16:24
 | 
 |  | 
 
            "Lars Rosenmeier" <fornavn.efternavn@vip.cybercity.dk> skrev Sat, 24 Aug
 2002 15:12:14 +0200 
 >Det er faktisk lidt sjovt at man overhovedet rubricerer jura i kategorien
 >'videnskab'. 
 >
 Det skal du ikke lægge for meget i. Det gælder for de fleste grupper
 under dk.videnskab at placeringen ikke er indlysende. Nogle, feks.
 genealogi og lokalhistorie er enddog direkte fejlplacerede dér.
 Trods det ambitiøse navn er dk.videnskab bare en slags rodekasse, hvor
 man anbringer det man ikke lige kan finde plads til andre steder.
 -- 
 mvh, A:\Feldborg
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/opslag/ 
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/ |  |  | 
      NoTrabajo (27-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : NoTrabajo
 | 
 Dato :  27-08-02 03:46
 | 
 |  | 
 "Lars Rosenmeier" <fornavn.efternavn@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
 news:ak80mi$2mh$1@news.cybercity.dk...
 
 > Det er faktisk lidt sjovt at man overhovedet rubricerer jura i kategorien
 > 'videnskab'. Det er et særdeles åbent spørgsmål om jura kan kaldes en
 > videnskab, og hvilken form for videnskab den i så fald er. Det er i øvrigt
 > også et åbent spørgsmål, hvad videnskab er.
 
 "dk.politik" burde nok have heddet "dk.samfund.politik"
 
 "dk.politik.indvandring" burde nok have heddet "dk.samfund.(politik.)indvandring"
 
 OG
 
 "dk.videnskab.jura" burde nok have heddet "dk.samfund.jura"
 
 da jura efter min mening ikke har ret meget med videnskab at gøre
 
 NoTrabajo
 
 
 
 
 |  |  | 
   Søren Friberg (24-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Søren Friberg
 | 
 Dato :  24-08-02 20:24
 | 
 |  | 
 "Arne H. Wilstrup" skrev i en meddelelse
 > Hvorfor skulle jeg dog mene det samme som flertallet - det er der jo
 > nok, der gør!
 >
 Du har opfundet nogle fronter og grupperinger, som jeg i hvert fald ikke
 ser. Derimod ser jeg en gruppe mennesker, der har udviklet en vis konsensus
 omkring deres fritidsinteresse i en fuldstændig frivillig nyhedsgruppe.
 Tydeligvis er din opfattelse af "jura" betydelig bredere end blot det system
 af regler for rettigheder og regulering af konflikter der gælder i et
 samfund - for nu at tage en definition fra en anerkendt ordbog.
 Det er da morsomt at diskutere processer før, under og konsekvenser af en
 given lov. Især bare, hvis der andre end en selv der diskuterer de samme
 emner    >
 > Altså det ender sku med at du
 > > også hopper over hos os motorcyklister og forklarer at vi er et
 > > produkt af samfundet.
 >
 > Sludder -
 Det er jeg glad for at høre.
 Venlig hilsen
 Søren Friberg
 (der er alt for genial til at deltage i mudderkastning    )
            
             |  |  | 
    Arne H. Wilstrup (24-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Arne H. Wilstrup
 | 
 Dato :  24-08-02 20:44
 | 
 |  | 
 
            Søren Friberg wrote:
 > "Arne H. Wilstrup" skrev i en meddelelse
 >
 >
 >> Hvorfor skulle jeg dog mene det samme som flertallet - det er der jo
 >> nok, der gør!
 >>
 > Du har opfundet nogle fronter og grupperinger, som jeg i hvert fald
 > ikke ser.
 Næ, jeg har konstateret at der nu pludselig er nogle mennesker, der
 støtter mit synspunkt om i det mindste at forsøge at få en mere klar
 udvidelse af fundatsen - og det er bestemt ikke indlæg, jeg har skrevet
 til mig selv. Så at jeg skulle have opfundet nolge fronter og
 grupperinger, må altså stå for din egen regning.
 Derimod ser jeg en gruppe mennesker, der har udviklet en
 > vis konsensus omkring deres fritidsinteresse i en fuldstændig
 > frivillig nyhedsgruppe.
 Dette forhold er jo ikke i modstrid med hvad jeg har skrevet tidligere -
 blot kan jeg stadigvæk undre mig over at nogle af disse "frivillige" har
 morderlig travlt med at definere dagsordenen for,hvad man kan tillade
 sig af mudderkastning her i gruppen, medens andre (læs: undertegnede)
 ikke har de samme frihedsgrader - men hvis det er betingelserne for at
 deltage i gruppen, så lever jeg såmænd også med det som så meget andet.
 Heldigvis har der været nogle ordentlige debattører, der har vovet at gå
 ind i substansen af diskussionen, og det er der da kommet mange
 fornøjelige meningsudvekslinger ud af - uden personangreb eller
 mudderkastning -så må de selvtilstrækkelige og selvforherligende
 personer her i gruppen gøre hvad de lyster.
  Tydeligvis er din opfattelse af "jura"
 > betydelig bredere end blot det system af regler for rettigheder og
 > regulering af konflikter der gælder i et samfund - for nu at tage en
 > definition fra en anerkendt ordbog.
 Denne definition af jura er en tilstræbt "neutral" formulering, som da
 man i en ordbog kunne læse at dialektik blot var en tosidig måde at
 anskue tingene på.
 En ordbogsdefinintion må i sagens natur være ufuldstændig, eftersom den
 ikke har plads til alt. F.eks. definitionen af politik som magt (Robert
 A. Dahl)I, eller som: den autoritative fordeling af materielle og
 immaterielle goder, der gælder for et samfund. (Riker svjh) - men disse
 definitioner er valg som man som redaktør må tage - men de er ikke altid
 dækkende.
 >
 > Det er da morsomt at diskutere processer før, under og konsekvenser
 > af en given lov. Især bare, hvis der andre end en selv der diskuterer
 > de samme emner    Og dermed antyder du at jeg både starter diskussionen og samtidig
 besvarer den under andre navne? Hvis det er tilfældet, så kik en gang på
 adresserne i headeren, så vil du se, at det er vidt forskellige
 afsendere, der er tale om. Hvis det ikke er det, du mener, så tillad mig
 at anmode dig høfligst om en mere eksplicit forklaring på dit udsagn.
 >
 >>
 >> Altså det ender sku med at du
 >>> også hopper over hos os motorcyklister og forklarer at vi er et
 >>> produkt af samfundet.
 >>
 >> Sludder -
 >
 > Det er jeg glad for at høre.
 Jég kan køre bus, hyrevogn, cykel, knallert, lastvogn m.v. -men ikke
 motorcykel eller scooter, så det er simpelthen udelukket at jeg skulle
 have en mening om dette.
 --
 Med venlig hilsen
 Arne H.Wilstrup
 - allwissen bin ich nicht, aber viel ist mir bewusst. (Goethes "Faust")
            
             |  |  | 
     Søren Friberg (24-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Søren Friberg
 | 
 Dato :  24-08-02 21:00
 | 
 |  | 
 "Arne H. Wilstrup"  skrev i en meddelelse
 >
 > Og dermed antyder du at jeg både starter diskussionen og samtidig
 > besvarer den under andre navne?
 
 Næ, det skrev jeg ikke noget om eller har nogen mening om. Jeg prøvede
 derimod at sige, at en regel eller lov godt kan diskuteres isoleret uden
 nødvendigvis at inddrage de foranliggende politiske beslutningsprocessor
 eller diskutere efterfølgende samfundsmæssige konsekvenser.
 
 
 Med venlig hilsen
 
 
 Søren Friberg
 
 
 
 
 |  |  | 
  Lars Rosenmeier (24-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Lars Rosenmeier
 | 
 Dato :  24-08-02 01:01
 | 
 |  | "Arne H. Wilstrup" <karl@doedsmart.dk> skrev i en meddelelse
 news:3d66933f$0$125$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
 > §1.Denne fundats gælder for gruppen dk.videnskab.jura
 > §2.Formålet er at alle jurister og dem, der er er enige med dem i denne
 > gruppe, klapper hinanden på ryggen og undsiger alle, der ikke deler den
 > retspositivistiske opfattelse at jura er en eksakt videnskab.
 
 Jeg har faktisk indtryk af, at juristerne er i undertal i gruppen. Hvilket
 måske kan være en medvirkende årsag til at retssociologiske eller
 retsfilosofiske diskussioner ikke siger flertallet så meget.
 
 Jeg tog lige et kig på fundatsen (den rigtige), hvor der blandt andet står
 følgende:
 
 >>Politisk prægede diskussioner (f.eks. hvorvidt ophavsretten som sådan
 er rimelig) henvises til dk.politik. Ligeledes falder egentlige
 diskussioner om juraens samfundsmæssige/sociale betydning (f.eks.
 fængelsstraffens virkning) uden for gruppens formål.<<
 
 Dette er synd, da juraens samfundsmæssige konsekvenser og årsager faktisk
 hører til de mest betydningsfulde grene af faget og i øvrigt hører til den
 obligatoriske del af uddannelsen på universitet. Jeg kan ikke se, der er
 nogen egentlig grund til at man ikke skulle diskutere retssociologi hér,
 bortset fra, at det altså står i fundatsen, som mange usenet-brugere synes
 at opfatte som en slags lov. Jeg kan i øvrigt se, at fundatsen er forfattet
 Jakob Paikin, der er advokat med speciale i formueret,og derfor naturligt må
 have et skarpere blik for den praktiske del af juraen, end for mere
 teoretiske retsvidenskabelige problemstillinger. Det er bare synd, at dette
 skal forhindre at andre mennesker må diskutere disse problemstillinger.
 
 Lars
 
 (R-saft)
 
 
 
 
 |  |  | 
  Kim Ludvigsen (24-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kim Ludvigsen
 | 
 Dato :  24-08-02 02:55
 | 
 |  | Lars Rosenmeier wrote:
 >
 >
 > Dette er synd, da juraens samfundsmæssige konsekvenser og årsager faktisk
 > hører til de mest betydningsfulde grene af faget og i øvrigt hører til den
 
 [klip]
 
 > teoretiske retsvidenskabelige problemstillinger. Det er bare synd, at dette
 > skal forhindre at andre mennesker må diskutere disse problemstillinger.
 
 Der er ingen, der forhindrer dig og andre i at diskutere juraens
 samfundsmæssige konsekvenser, blot det foregår i en dertil indrettet
 gruppe. Dk.politik er yderst velegnet til den slags diskussioner. Er der
 et bredt ønske, om at diskutere retsvidenskabelige  problemstillinger på
 et højere niveau, end det man finder i bemeldte gruppe, kan man prøve at
 få oprettet en ny gruppe til slige diskussioner.
 
 --
 Mvh. Kim Ludvigsen
 
 
 |  |  | 
   Lars Rosenmeier (24-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Lars Rosenmeier
 | 
 Dato :  24-08-02 03:20
 | 
 |  | "Kim Ludvigsen" <ludvig@mail.dk> skrev i en meddelelse
 news:3D66E778.1AEC@mail.dk...
 > Lars Rosenmeier wrote:
 > >
 > >
 > > Dette er synd, da juraens samfundsmæssige konsekvenser og årsager
 faktisk
 > > hører til de mest betydningsfulde grene af faget og i øvrigt hører til
 den
 >
 > [klip]
 >
 > > teoretiske retsvidenskabelige problemstillinger. Det er bare synd, at
 dette
 > > skal forhindre at andre mennesker må diskutere disse problemstillinger.
 >
 > Der er ingen, der forhindrer dig og andre i at diskutere juraens
 > samfundsmæssige konsekvenser, blot det foregår i en dertil indrettet
 > gruppe. Dk.politik er yderst velegnet til den slags diskussioner.
 
 Næ, egentlig ikke. Folkene dér har en om muligt endnu ringere viden om
 retssociologiske og lignende spørgsmål end hér.
 
 Er der
 > et bredt ønske, om at diskutere retsvidenskabelige  problemstillinger på
 > et højere niveau, end det man finder i bemeldte gruppe, kan man prøve at
 > få oprettet en ny gruppe til slige diskussioner.
 
 Hvorfor i alverden skulle man dog ikke måtte diskutere retssociologi hér?
 Det svarer lidt til at oprette en gruppe, der hedder dk.videnskab.medicin og
 så forbyde folk at diskutere kirurgi.
 
 Lars
 
 
 
 
 |  |  | 
    Peter G C (24-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Peter G C
 | 
 Dato :  24-08-02 07:13
 | 
 |  | 
 
            Lars Rosenmeier skrev i news:ak6qg7$1t6q$1@news.cybercity.dk
 [klip]
 > Hvorfor i alverden skulle man dog ikke måtte diskutere retssociologi
 > hér? Det svarer lidt til at oprette en gruppe, der hedder
 > dk.videnskab.medicin og så forbyde folk at diskutere kirurgi.
 Vi har ikke lyst til at læse og skrive om emnet. Vi vil gerne have den rene
 jura.
 At du ikke kan finde kompetente mennesker at diskutere med, er vel ikke
 dk.videnskab.juras problem.    Fundatsen er til debat pt. i news:dk.admin.
 /Peter
 --
http://www.grauslund.com |  |  | 
     Arne H. Wilstrup (24-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Arne H. Wilstrup
 | 
 Dato :  24-08-02 13:28
 | 
 |  | 
 
            Peter G C wrote:
 > Lars Rosenmeier skrev i news:ak6qg7$1t6q$1@news.cybercity.dk
  >
 >> Hvorfor i alverden skulle man dog ikke måtte diskutere retssociologi
 >> hér? Det svarer lidt til at oprette en gruppe, der hedder
 >> dk.videnskab.medicin og så forbyde folk at diskutere kirurgi.
 >
 > Vi har ikke lyst til at læse og skrive om emnet. Vi vil gerne have
 > den rene jura.
 Og den "rene" jura  er en konstruktion - den eksisterer ikke  i praksis,
 uanset hvor meget du tror det.
 >
 > At du ikke kan finde kompetente mennesker at diskutere med, er vel
 > ikke dk.videnskab.juras problem.    Jo, når der heller ikke her findes kompetente mennesker - så er det et
 problem.
 >
 > Fundatsen er til debat pt. i news:dk.admin.
 sikkert, men den læser du jo aldrig.
 --
 ahw
 >
 > /Peter
            
             |  |  | 
     Lars Rosenmeier (24-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Lars Rosenmeier
 | 
 Dato :  24-08-02 14:06
 | 
 |  | 
 
            "Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> skrev i en meddelelse
 news:ak7845$uqf$1@tux.netsite.dk...
 > Lars Rosenmeier skrev i news:ak6qg7$1t6q$1@news.cybercity.dk
 > > Hvorfor i alverden skulle man dog ikke måtte diskutere retssociologi
 > > hér? Det svarer lidt til at oprette en gruppe, der hedder
 > > dk.videnskab.medicin og så forbyde folk at diskutere kirurgi.
 >
 > Vi har ikke lyst til at læse og skrive om emnet.
 Hvem er vi? Du og Jakob Paikin? Hvis du svarer 'gruppens brugere', er det
 ikke noget særlig godt svar. Blandt andet fordi man kan ikke udlede ret
 meget fra den nuværende trafik i gruppen, da denne trafik jo i høj grad er
 skabt af fundatsen. Mao.: at der er få diskussioner om retssociologi mv.
 behøver ikke betyde, at der ikke er folk ude bag skærmene som har lyst til
 at diskutere disse emner, men blot at folk følger fundatsen, der 'forbyder'
 sådanne diskussioner.
 Vi kunne også indskrive i fundatsen, at man ikke må diskutere fx søret hér.
 Det er der sikkert heller ikke megen trafik om. Men det er altså ikke noget
 argument i sig selv for at fjerne denne gren af juraen.
  Vi vil gerne have den rene
 > jura.
 Hvem er vi, hvad er 'ren' jura for noget, og hvorfor vil du/I ikke have, at
 der diskuteres retssociologi mv. hér? I betragtning af, hvor få indlæg, der
 må påregnes at komme om disse emner, ville en fundatsændring vel ikke være
 til større gene for hverken dig eller andre.
 > At du ikke kan finde kompetente mennesker at diskutere med, er vel ikke
 > dk.videnskab.juras problem.    Det kunne jo tænkes, at der fra tid til anden var andre, der også kunne
 tænke sig at diskutere disse ting, og så er det også deres problem.
 Lars
            
             |  |  | 
      Padre (24-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Padre
 | 
 Dato :  24-08-02 14:40
 | 
 |  | > Hvem er vi, hvad er 'ren' jura for noget, og hvorfor vil du/I ikke have,
 at
 > der diskuteres retssociologi mv. hér? I betragtning af, hvor få indlæg,
 der
 > må påregnes at komme om disse emner, ville en fundatsændring vel ikke være
 > til større gene for hverken dig eller andre.
 
 "Ren jura" er sådan groft sagt spørgsmålet om hvad gældende ret er, og
 hvordan man ved juridisk argumentation kommer frem til den, så at sige.
 
 Retssociologi er, igen sådan groft sagt, spørgsmålet om hvilken effekt
 juraen har, og hvordan man kan indrette juraen således at den får den
 tilsigtede effekt.
 
 Som det kan ses af navnet og definitionen, er retssociologi en øvelse for
 sociologer, ikke jurister, hvorfor det også er langt de færreste jurister
 (såvidt jeg ved selvsyn har kunnet konstatere) der interesserer sig
 synderligt for spørgsmålet. Faktisk er de eneste jurister, jeg har mødt, som
 interesserede sig for det, strafferetsjurister. Og de udgør et mindretal
 blandt juristerne.
 
 Spørgsmålet om debattens omfang. Jeg tror helt ærligt, at du undervurderer
 det omfang, en debat om retssociologi vil antage. Når man ser på det omfang
 af "retssociologiske" posts, der kommer her i gruppen (og jeg ser nok kun en
 mindretal af dem, da jeg plonker den slags postere for et godt ord) er jeg
 sikker på, at hvis debatten blev givet fri ville den hurtigt få et omfang,
 der oversteg den "rent juridiske" debat.
 
 Jeg kan jo kun tale for mig selv, men jeg kommer her ligesom mine fagfæller
 kun for at diskutere mit fag. Hvis jeg så fx. ser en tråd, som hedder
 "mangler i specieskøb" og skal downloade/bladre mig gennem 30
 retssociologiske indlæg for at komme til at diskutere jura, ja så er gruppen
 ubrugelig for mig.
 
 Jeg vil tro, at jeg hermed også har forklaret årsagen til at retssociologi
 ikke er omfattet af fundatsen for denne gruppe, men for at gentage noget
 klogt, som andre her i gruppen har sagt før mig: hvis der er tilstrækkelig
 mange, der gerne vil diskutere retssociologi, så opret da en gruppe til
 formålet.
 
 Sluttelig vil jeg bemærke, at det i gruppen er blevet hævdet, at
 retssociologi er et vigtigt fag i jurastudiet.
 
 Da jeg læste, anvendte man 1/3 af et semesterfag på emnet. Dvs., at der blev
 anvendt 1/3 af den energi, vi brugte på fx, grundlæggende aftaleret, eller
 omtrent 1/6 af den energi vi brugte på grundlæggende obligationsret, på
 emnet retssociologi.
 
 padre
 
 
 
 
 |  |  | 
       Lars Rosenmeier (24-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Lars Rosenmeier
 | 
 Dato :  24-08-02 14:47
 | 
 |  | "Padre" <spirito_santo@nospam.yahoo.com> skrev i en meddelelse
 news:ak829d$k89$1@tux.netsite.dk...
 
 > Sluttelig vil jeg bemærke, at det i gruppen er blevet hævdet, at
 > retssociologi er et vigtigt fag i jurastudiet.
 
 Jeg tror, det jeg skrev, var at 'retssociologi mv.' var et vigtigt fag i
 jurastudiet. Hermed sigtede jeg til 'almene fag', der omfatter
 retssociologi, retslære og retshistorie. Dette fag tælder 17.5 ETC-point og
 har en karaktervægt på 2, ligesom de store formueretlige fag. (Efter
 1998-studieordningen i hvert fald.)
 
 Lars
 
 
 
 
 |  |  | 
        Padre (24-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Padre
 | 
 Dato :  24-08-02 15:01
 | 
 |  | > Dette fag tælder 17.5 ETC-point og
 > har en karaktervægt på 2, ligesom de store formueretlige fag. (Efter
 > 1998-studieordningen i hvert fald.)
 
 Jeg blev færdig før 1998
 
 padre
 
 
 
 
 |  |  | 
   Arne H. Wilstrup (24-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Arne H. Wilstrup
 | 
 Dato :  24-08-02 13:16
 | 
 |  | Kim Ludvigsen wrote:
 > Lars Rosenmeier wrote:
 >>
 >>
 >> Dette er synd, da juraens samfundsmæssige konsekvenser og årsager
 >> faktisk hører til de mest betydningsfulde grene af faget og i øvrigt
 >> hører til den
 >
 > [klip]
 >
 >> teoretiske retsvidenskabelige problemstillinger. Det er bare synd,
 >> at dette skal forhindre at andre mennesker må diskutere disse
 >> problemstillinger.
 >
 > Der er ingen, der forhindrer dig og andre i at diskutere juraens
 > samfundsmæssige konsekvenser, blot det foregår i en dertil indrettet
 > gruppe. Dk.politik er yderst velegnet til den slags diskussioner.
 
 Den er ikke velegnet-  netop denne gruppe huseres af jurister, der
 ellers tror at politik og jura er adskillige størrelser - disse
 mennesker får man ikke i tale i dk.politik, da de som regel føler sig
 hævet over politik, som de mener er noget for sig selv, noget, de ikke
 behøver at beskæftige sig med - derfor er det at mange jurister
 argumenterer ud fra statens præmisser i stedet for at bruge hovedet. Men
 dem om det.
 
 
 Er
 > der et bredt ønske, om at diskutere retsvidenskabelige
 > problemstillinger på et højere niveau, end det man finder i bemeldte
 > gruppe, kan man prøve at få oprettet en ny gruppe til slige
 > diskussioner.
 
 Næ, hvorfor dog det - så fortsætter denne gruppe jo med at være lige så
 forudsigelig som andre inferiøre grupper. Gruppen hedder
 dk.videnskab.jura - og det giver altså anledning til at juraen kan
 diskuteres videnskabeligt, og dermed bliver man nødt til at indkalkulere
 videnskabsteorierne og dermed ideologierne - selvom den bevidsthed endnu
 ikke er nået juristernes hjerner.
 
 --
 ahw
 
 
 
 
 |  |  | 
  Thomas W. (24-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Thomas W.
 | 
 Dato :  24-08-02 08:20
 | 
 |  | 
 "Lars Rosenmeier" <fornavn.efternavn@vip.cybercity.dk> wrote in message
 news:ak6id7$1jem$1@news.cybercity.dk...
 > Jeg tog lige et kig på fundatsen (den rigtige), hvor der blandt andet står
 > følgende:
 >
 > >>Politisk prægede diskussioner (f.eks. hvorvidt ophavsretten som sådan
 > er rimelig) henvises til dk.politik. Ligeledes falder egentlige
 > diskussioner om juraens samfundsmæssige/sociale betydning (f.eks.
 > fængelsstraffens virkning) uden for gruppens formål.<<
 >
 > Dette er synd, da juraens samfundsmæssige konsekvenser og årsager faktisk
 > hører til de mest betydningsfulde grene af faget og i øvrigt hører til den
 > obligatoriske del af uddannelsen på universitet. Jeg kan ikke se, der er
 > nogen egentlig grund til at man ikke skulle diskutere retssociologi hér,
 > bortset fra, at det altså står i fundatsen, som mange usenet-brugere synes
 > at opfatte som en slags lov. Jeg kan i øvrigt se, at fundatsen er
 forfattet
 > Jakob Paikin, der er advokat med speciale i formueret,og derfor naturligt
 må
 > have et skarpere blik for den praktiske del af juraen, end for mere
 > teoretiske retsvidenskabelige problemstillinger. Det er bare synd, at
 dette
 > skal forhindre at andre mennesker må diskutere disse problemstillinger.
 
 Det er jo lige præcis _fordi_ det står i fundatsen at det ikke diskuteres
 her. Den danner nu en gang rammerne for denne NG. Alt andet lige burde det
 stå rimeligt klart når nu gruppen handler om jura.
 Ikke at jeg selv har noget i mod at diskutere retssociologiske
 problemstillinger, men denne NG er altså bare ikke rette forum.
 Alternativt må du få ændret fundatsen, i overensstemmelse med de
 retningslinier der nu en gang gælder for ændring af regler på usenet
 (dk.samfundsvidenskab.undergruppeXYZ?)
 
 
 Under alle omstændigheder: EOD herfra.
 
 /Thomas W.
 
 
 
 
 |  |  | 
  Arne H. Wilstrup (24-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Arne H. Wilstrup
 | 
 Dato :  24-08-02 13:12
 | 
 |  | 
 
            Lars Rosenmeier wrote:
 > "Arne H. Wilstrup" <karl@doedsmart.dk> skrev i en meddelelse
 > news:3d66933f$0$125$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
 >> §1.Denne fundats gælder for gruppen dk.videnskab.jura
 >> §2.Formålet er at alle jurister og dem, der er er enige med dem i
 >> denne gruppe, klapper hinanden på ryggen og undsiger alle, der ikke
 >> deler den retspositivistiske opfattelse at jura er en eksakt
 >> videnskab.
 >
 > Jeg har faktisk indtryk af, at juristerne er i undertal i gruppen.
 > Hvilket måske kan være en medvirkende årsag til at retssociologiske
 > eller retsfilosofiske diskussioner ikke siger flertallet så meget.
 Sikkert -men det siger heller ikke juristerne ret meget - mange af dem
 mener helt alvorligt at man kan diskutere jura løsrevet fra det samfund,
 de befinder sig i - det skyldes formentligt at flertallet af juristerne
 befinder sig ideologisk på den politiske højrefløj, hvor man netop har
 en sådan opfattelse.
 Salig Carl Madsen og en del andre var med til at påvise dette gennem
 deres lange liv i retssale, men de mødte da også misbilligelse fra andre
 advokater, der fulgte en mere konservativ og reaktionær holding. Peter G
 C mener f.eks. at der findes "ren" jura - og det skyldes nok at han er
 hjernevasket til at tro at verden er statisk, at han forfægter et
 ´retspositivistisk synspunkt.
 >
 > Jeg tog lige et kig på fundatsen (den rigtige), hvor der blandt andet
 > står følgende:
 >
 >>> Politisk prægede diskussioner (f.eks. hvorvidt ophavsretten som
 >>> sådan
 > er rimelig) henvises til dk.politik. Ligeledes falder egentlige
 > diskussioner om juraens samfundsmæssige/sociale betydning (f.eks.
 > fængelsstraffens virkning) uden for gruppens formål.<<
 >
 > Dette er synd, da juraens samfundsmæssige konsekvenser og årsager
 > faktisk hører til de mest betydningsfulde grene af faget og i øvrigt
 > hører til den obligatoriske del af uddannelsen på universitet. Jeg
 > kan ikke se, der er nogen egentlig grund til at man ikke skulle
 > diskutere retssociologi hér, bortset fra, at det altså står i
 > fundatsen, som mange usenet-brugere synes at opfatte som en slags
 > lov. Jeg kan i øvrigt se, at fundatsen er forfattet Jakob Paikin, der
 > er advokat med speciale i formueret,og derfor naturligt må have et
 > skarpere blik for den praktiske del af juraen, end for mere
 > teoretiske retsvidenskabelige problemstillinger. Det er bare synd, at
 > dette skal forhindre at andre mennesker må diskutere disse
 > problemstillinger.
 Jakob Paikin er bestemt en dygtig fyr, men også han er underkastet den
 statiske juristopfattelse - jeg mener nu ikke at det er formueret, men
 edb-jura, han er specialist i - men det er fra hukommelsen, så han er
 nok den eneste, der kan sige det præcist, hvis han gider.
 Men Jakob har dog vist gennem adskillige indlæg, at han i det mindste
 forsøger at forholde sig klart til det, andre skriver - vi er da langt
 fra enige, men i det mindste er han besiddelse af en vis portion flegma,
 der gør at han sjældent lader sig ophidse af "ikke-troende" lægmænd - og
 det taler til hans fordel.
 Ligesom dig mener jeg dog at fundatsen er for snæver, men at den i
 øvrigt er udtryk for en tankegang, der tillader fortolkninger som nok
 ikke er tilsigtet fra forslagsstillerens side : den virker noget
 firkantet og snærende i forhold til den virkelighed juraen fungerer
 i -og der er intet "videnskabeligt" i den såkaldte "rene" jura - men det
 er nok det, mange jurister vægrer sig ved at acceptere, da de jo er
 indhyllet i den retspositivistiske opfattelse, som til syvende og sidst
 er statisk og reaktionær.
  Juraen hører til den del af samfundsformationen, der i et borgerligt
 samfund har til opgave at bevare institutionerne som det, de er - uanset
 virkeligheden - men ifølge min opfattelse, så hænger samfundsformationen
 som beskrevet dialektisk og dermed uløseligt sammen med det omgivende
 samfund - og kun ved at til stadighed at udfordre den og dens
 proselyter, vil man kunne komme til et mere dynamisk samfund.
 Fundatsen er ikke dynamisk´, men statisk, og det hører til demokratiets
 væsen at forsøge at ændre den til noget bedre. Jakob Paikins forslag kan
 være en begyndelse, men den er alt for snæver imho - men hvis man ikke
 gør opmærksom på det til de folk, der herinde trods alt kan tænke en
 selvstændig tanke, så sker der ingenting - et "samfund" i harmoni
 udvikler sig ikke -og dette "harmoni-samfund" har medlemmer, der vælger
 at 1. rase over at folk udfordrer det eller 2. lukker øjnene for det
 (´jf. de, der allerede har anbragt mig i deres kill-filter) -
 Da Gallilei i sin tid stod på toppen af de skæve tårn i Pisa og lavede
 sit eksperiment med faldeloven, stod videnskabsfolkene og
 Aristotelestilhængerne blandt tilskuerene, og videnskabsfolkene, der så
 at de to lodder uens af vægt ramte jorden samtidig i modstrid med
 Aristoteles teorier, sagde: vi nægter at erkende, vi så det ske.
 Sådanne personer er Peter G og Peter G C og et par andre. Derfor er det
 yderst bekvemt for dem at acceptere at jeg bliver svinet til, medens jeg
 ikke levnes samme rettigheder - derfor taler Søren patetisk om at man
 bør hyle med flertallet - og derfor er det måske at tænksomme mennesker
 som dig selv, tillader sig at tale Roma midt imod og foreslå en ændring
 af fundatsen, men måske på en mere "smart" facon end jeg - til gengæld
 ved alle, hvor de har mig - så kan de i det mindste blive enige om at
 afsky mig eller elske mig    --
 ahw
 --
 Med venlig hilsen
 Arne H.Wilstrup
            
             |  |  | 
   Peter Hansson [7950] (24-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Peter Hansson [7950]
 | 
 Dato :  24-08-02 13:59
 | 
 |  | 
 "Arne H. Wilstrup" <karl@doedsmart.dk> skrev i en meddelelse
 news:3d677815$0$64885$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
 >
 >
 > Ligesom dig mener jeg dog at fundatsen er for snæver, men at den i
 > øvrigt er udtryk for en tankegang, der tillader fortolkninger som nok
 > ikke er tilsigtet fra forslagsstillerens side : den virker noget
 > firkantet og snærende i forhold til den virkelighed juraen fungerer
 > i -og der er intet "videnskabeligt" i den såkaldte "rene" jura - men det
 > er nok det, mange jurister vægrer sig ved at acceptere, da de jo er
 > indhyllet i den retspositivistiske opfattelse, som til syvende og sidst
 > er statisk og reaktionær.
 >  Juraen hører til den del af samfundsformationen, der i et borgerligt
 > samfund har til opgave at bevare institutionerne som det, de er - uanset
 > virkeligheden - men ifølge min opfattelse, så hænger samfundsformationen
 > som beskrevet dialektisk og dermed uløseligt sammen med det omgivende
 > samfund - og kun ved at til stadighed at udfordre den og dens
 > proselyter, vil man kunne komme til et mere dynamisk samfund.
 >
 Du er sikkert ikke alene om at mene disse ting. Jeg synes at der er visse
 ting i dine indlæg der trænger til en kommentar:
 
 Du kan have ret i, at hvis alle gør/gjorde som høvdingen siger så boede vi
 alle i jordhuler endnu.
 At den retspositivistiske tankegang er en hæmsko for en dynamisk udvikling i
 forholdet mellem den juridiske virkelighed og den virkelige virkelighed er
 der vel en vis sandhed i.
 
 Problemet er for mig at se, at du ikke accepterer, at d.v.j. har en fundats,
 og at denne bevidst af stifteren udelukker disse retspolitiske diskussioner.
 Man kan selvfølgelig prøve at ændre fundatsen.
 
 Jeg tror at grunden til at Paikin holdt retspolitiske diskussioner ude ikke
 så meget er berøringsangst for disse diskussioner, men derimod en erkendelse
 af at gruppen ville blive fyldt med sådanne endeløse diskussioner som du
 selv er eksponent for.
 
 Vi er nogle stykker, der trods din påstand om det modsatte, ikke føler os
 hævet over noget som helst, alene fordi vi har lært et par juridiske
 begreber. Vi er derimod belemret med en virkelighed der gør at vi ikke har
 tid til diskussioner der kører i det uendelige.
 
 Hvis du er så dygtig (grænsende til det geniale) og hvis du virkelig mener
 du kan overskue hele den juridiske og den reale virkelighed og som følge
 deraf betragter de af os som ikke er i besiddelse af din genialitet, som
 nogle stakkels medløbere, hvorfor bruger du den så ikke til at forstå, at en
 gang imellem er der ikke mere i et spørgsmål eller svar end det der kan stå
 på nogle enkelte linier.
 
 For hvis det er udtryk for retpositivisme at hjælpe folk med et kort,
 præcist og forhåbentlig korrekt juridisk svar, ja så er jeg også
 retspositivist.
 
 Ja: Jeg ved ovenstående er Troll-feeding, men det er dog ikke OT i den NG.
 
 Til sidst: Fri os for flere undergrupper.
 
 PH
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 |  |  | 
    Peter Hansson [7950] (24-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Peter Hansson [7950]
 | 
 Dato :  24-08-02 14:29
 | 
 |  | 
 "Peter Hansson [7950]" <phansson@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
 news:3d678317$0$173$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
 >
 Undskyld: Jeg troede jeg befandt mig i dk.admin. Det er også disse endeløse
 diskussioners skyld!
 
 >
 > Ja: Jeg ved ovenstående er Troll-feeding, men det er dog ikke OT i den NG.
 >
 > Til sidst: Fri os for flere undergrupper.
 >
 > PH
 >
 >
 >
 >
 >
 >
 >
 
 
 
 
 |  |  | 
    Arne H. Wilstrup (24-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Arne H. Wilstrup
 | 
 Dato :  24-08-02 14:48
 | 
 |  | 
 
            Peter Hansson [7950] wrote:
 > >>
 > Du er sikkert ikke alene om at mene disse ting. Jeg synes at der er
 > visse ting i dine indlæg der trænger til en kommentar:
 >
 > Du kan have ret i, at hvis alle gør/gjorde som høvdingen siger så
 > boede vi alle i jordhuler endnu.
 Bulls eye!    > At den retspositivistiske tankegang er en hæmsko for en dynamisk
 > udvikling i forholdet mellem den juridiske virkelighed og den
 > virkelige virkelighed er der vel en vis sandhed i.
 >
 > Problemet er for mig at se, at du ikke accepterer, at d.v.j. har en
 > fundats, og at denne bevidst af stifteren udelukker disse
 > retspolitiske diskussioner. Man kan selvfølgelig prøve at ændre
 > fundatsen.
 Det er da en mulighed, men jeg er ikke så sikker på at fundatsen ikke
 tillader retspolitiske diskussioner - men det afhænger jo af, hvad man
 mener med retspolitik. Hvis man f.eks. mener at der er elementer af
 partipolitik i retspolitik og at det derfor er uønskeligt, så kan vi da
 være meget enige, men hvis det benægtes at videnskabelighed er et udtryk
 for at tage stilling, også til juraens væsen, så er vi måske knapt så
 enige. Det, jeg mener er, at man sagtens kan have en fundats, der både
 er holdbar som den er i dag samtidig med at man tillader at også kausale
 sammenhænge kan indgå i diskussionen. Jeg tænker f.eks. på, at man har
 en grundlov, der udsiger et eller andet. Denne grundlov kan man vælge så
 at sige: vi skal alle følge den, uanset hvad, for lov er lov og lov skal
 holdes. Det indebærer for mig at se den konsekvens at politiet ikke kan
 foretage husundersøgelser uden at der foreligger en dommerkendelse, da
 boligen er ukrænkelig. Men da samme lov samtidig anfører at den del
 reguleres ved lov,og da vi ved at der efterhånden findes flere og flere
 "undtagelser" hvorefter politiet altid kan dække sig ind, så bliver det
 måske nærmere uforståeligt at høre en jurist sige: jamen, grundloven
 giver de og de muligheder, hvis man ikke samtidig må høre om baggrunden
 for denne lov.
 I min verden, findes der en lang række love, forordninger og cirkulærer,
 som jeg til daglig skal acceptere, men det ville unægtelig gøre det
 nemmere for mig at forstå disse love og huske dem, hvis jeg i denne
 gruppe ikke alene kunne tillade mig at spørge til loven, men også kunne
 tillade mig at spørge til dens oprindelse og formål, og måske få nogle
 "begavede" svar fra folk, der til daglig beskæftiger sig med
 lovgivningen.
 Nogle af lovene i min verden er i øvrigt i modstrid med andre love og
 praksisser, så derfor kunne det have været rart at vide, hvad de "vise
 fædre" havde tænkt sig, da de lavede lovene.
 I Højesteret afgøres love i Danmark f.eks. ikke alene af retspraksis,
 men der tages også stilling til, hvad præmisserne er for lovene - det
 vil sige: hvad har lovgiver ment med den eller de love, da de i sin tid
 blev vedtaget. Det implicerer det politiske system på en helt anden måde
 end ved en simpel kendelse, hvor man har fået en dom, der ikke svarer
 til den opfattelse, man har af den pågældende tolkning af loven. f.eks.
 var der en hel masse jurister, der mente at Tvindloven var i orden,
 selvom også hæderlige personer i Folketinget mente at det var glasklart
 i modstrid med Grundloven, noget som Højesteret jo også selv kom frem
 til.
 Det kunne da være nyttigt at vide, hvad der har fået topjurister, der
 ellers burde kende loven mere end nogen anden, til at konkludere, at
 Tvindloven IKKE var i strid med Grundloven, når selv almindelige
 mennesker kunne se, at det måtte den være.
 Det ville ikke alene give en bedre diskussion, men i høj grad medvirke
 til at også almindelige mennesker kunne bevæge sig ind i denne gruppe og
 give deres opfattelse til kende, uden at risikere at få "tæsk" fordi de
 var "off topic", når de ikke udtrykte sig med den præcision, man har
 lært som jurist.
 Eller også må man mene at gruppen kun er for en lille elitær skare, der
 blot kan klappe hinanden på ryggen og så ellers sige det samme som alle
 andre.
 >
 > Jeg tror at grunden til at Paikin holdt retspolitiske diskussioner
 > ude ikke så meget er berøringsangst for disse diskussioner, men
 > derimod en erkendelse af at gruppen ville blive fyldt med sådanne
 > endeløse diskussioner som du selv er eksponent for.
 Jeg er af den opfattelse at diskussioner kan være nyttige, hvis man vil
 ændre tingenes tilstand - nogle gange bliver det til mange ord, og det
 finder jeg er udmærket, da det er en slags garanti for demokratiets
 muligheder og værn mod overgreb og censur -andre gange bliver det blot
 efterplapren af hvad "høvdingene" siger - og det er knap så
 konstruktivt.
 >
 > Vi er nogle stykker, der trods din påstand om det modsatte, ikke
 > føler os hævet over noget som helst, alene fordi vi har lært et par
 > juridiske begreber. Vi er derimod belemret med en virkelighed der gør
 > at vi ikke har tid til diskussioner der kører i det uendelige.
 som jeg også skrev, så var der tale om nogen jurister - ikke alle. Og
 hvis de pågældende jurister havde brugt mere tid på at argumentere for
 deres synspunkter, brugt deres store viden om jura til at forklare også
 menigmand, hvorfor de tolker loven som de gjorde i stedet for at bruge
 deres tid på endeløse udfald mod dem, som "overtræder" fundatsen, så
 ville vi ikke haft endeløse diskussioner.
 Når jeg og andre menig-mænd tillader sig at sætte de kritiske briller på
 et juridisk udsagn, så skyldes det naturligvis et ønske om at vide, hvad
 der har gjort at juristerne her mener som de gør, hvorfor de tolker
 loven anderledes end vi gør, når vi også læser den samme lov.
 Så i stedet for at holde kortene tæt ind til kroppen, så ville det være
 velgørende at de jurister, der har uddannet sig ´på samfundet regning
 også var en slags samfundets tjenere og havde nedladt sig til  at
 forklare os lægmænd, hvorfor de har tolket en lov eller en
 domstolsafgørelse som de har gjort.
 SE, det ville have været konstruktivt: men nej - sådan er det jo ikke.
 Man bliver fornærmet over at få stillet spørgsmål, der ikke står i den
 juridiske drejebog, fordi man måske ikke har været ude for at skulle
 forklare begrundelserne for sine tolkninger på baggrund af, hvad lægmænd
 opfatter som absurde.
 >
 > Hvis du er så dygtig (grænsende til det geniale) og hvis du virkelig
 > mener du kan overskue hele den juridiske og den reale virkelighed og
 > som følge deraf betragter de af os som ikke er i besiddelse af din
 > genialitet, som nogle stakkels medløbere, hvorfor bruger du den så
 > ikke til at forstå, at en gang imellem er der ikke mere i et
 > spørgsmål eller svar end det der kan stå på nogle enkelte linier.
 Jeg skrev udtrykkelig at jeg IKKE var genial, men brugte blot billedet
 til sammenligning.
 Jeg er enig med dig i det sidste du skrev om spørgsmål og svar -men jeg
 mener at der må og bør være mulighed for at få uddybet det - især hvis
 en person beder om at få en forklaring på, hvorfor loven er sådan, hvis
 spørgeren opfatter den som ulogisk.
 Det eneste jeg kunne tænke mig er faktisk at det i fundatsen blev
 ekspliciteret at årsagsforklaringer/videnskabelige forklaringer på en
 lov og dens baggrund blev accepteret. Mere ønsker jeg såmænd ikke. Er
 det så farligt?
 >
 > For hvis det er udtryk for retpositivisme at hjælpe folk med et kort,
 > præcist og forhåbentlig korrekt juridisk svar, ja så er jeg også
 > retspositivist.
 Retspositivisme har forskellige ting i sig, der gør at det på en gang
 både er en reaktionær holdning samtidig med at den også kan opfattes som
 en progressiv måde at tænke på.
 >
 > Ja: Jeg ved ovenstående er Troll-feeding, men det er dog ikke OT i
 > den NG.
 At nogle mener at jeg er en "troll" gør det ikke rigtigere - i
 modsætning til hvad nogle mener, så diskuterer jeg altså for at få et
 svar og ikke mindst for at få et godt svar - men ikke for blot at
 provokere. Men nogle gange må der skarp lud til skurvede hoveder - og
 har mine indlæg ikke afstedkommet andet end at man faktisk godt kan
 begynde at forestille sig en fundats, der giver flere frihedsgrader end
 man umiddelbart tiltror den, så er det da udmærket.
 Men hvis ens eneste svar på de udfordringer der kommer omkring retten
 til at ytre sig nuanceret i en gruppe er, at man forlenes med skældsord
 som "troll" og andre ubehageligheder, så mener jeg at det er et sølle
 forsvar, men desværre ikke et ukendt forsvar. Jo mere man hælder mod
 troen på at samfundet er harmonisk eller bør være det, jo sværere vil
 man have det med at ændre tingenes tilstand: de skal være som de er og
 forblive, hvad de var.
  >
 > Til sidst: Fri os for flere undergrupper.
  Jeg er heller ikke tilhænger af flere undergrupper - men tilhænger af
 en klarere fundats og med større frihedsgrader. Jeg er også tilhænger af
 flere "pædagogiske" jurister. Står jeg i en akut juridisk situation, kan
 det godt være at jeg bryder mig fejl om begrundelser for loven, hvis jeg
 forstod den, men hvis jeg i al almindelighed fik et juridisk svar, som
 jeg ikke forstod, så ville jeg være lige så dårligt stillet som den, der
 ikke havde noget juridisk svar at give.
 --
 Med venlig hilsen
 Arne H.Wilstrup
 -der stadig håber på en mere lødig debat end skældsord og fornærmede
 attituder.
            
             |  |  | 
     Peter Hansson [7950] (24-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Peter Hansson [7950]
 | 
 Dato :  24-08-02 16:04
 | 
 |  | 
 "Arne H. Wilstrup" <karl@doedsmart.dk> skrev i en meddelelse
 news:3d678ea6$0$64890$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
 >
 >
 > Jeg er af den opfattelse at diskussioner kan være nyttige, hvis man vil
 > ændre tingenes tilstand - nogle gange bliver det til mange ord, og det
 > finder jeg er udmærket, da det er en slags garanti for demokratiets
 > muligheder og værn mod overgreb og censur -andre gange bliver det blot
 > efterplapren af hvad "høvdingene" siger - og det er knap så
 > konstruktivt.
 
 Ja. Men hvorfor er det så vigtigt at det foregår i d.v.j.? Det er jo et
 paradoks, at det måske netop er de jurister m.v. der trænger til noget
 retspolitisk debat der med størst sandsynlighed vil forlade gruppen, hvis
 den gror til i retspolitiske diskussioner.
 
 > >
 > som jeg også skrev, så var der tale om nogen jurister - ikke alle. Og
 > hvis de pågældende jurister havde brugt mere tid på at argumentere for
 > deres synspunkter, brugt deres store viden om jura til at forklare også
 > menigmand, hvorfor de tolker loven som de gjorde i stedet for at bruge
 > deres tid på endeløse udfald mod dem, som "overtræder" fundatsen, så
 > ville vi ikke haft endeløse diskussioner.
 >
 Det er nu ikke mit indtryk at det er Off-topic henstillingerne der fylder
 mest, endsige skaber endeløse diskussioner.
 
 > Når jeg og andre menig-mænd tillader sig at sætte de kritiske briller på
 > et juridisk udsagn, så skyldes det naturligvis et ønske om at vide, hvad
 > der har gjort at juristerne her mener som de gør, hvorfor de tolker
 > loven anderledes end vi gør, når vi også læser den samme lov.
 
 Jeg ser ikke at det strider mod fundatsen.
 >
 > Så i stedet for at holde kortene tæt ind til kroppen, så ville det være
 > velgørende at de jurister, der har uddannet sig ´på samfundet regning
 > også var en slags samfundets tjenere og havde nedladt sig til  at
 > forklare os lægmænd, hvorfor de har tolket en lov eller en
 > domstolsafgørelse som de har gjort.
 
 Den der med "på samfundets regning" var lidt under bæltestedet. Jurastudiet
 er ikke specielt dyrt i forhold til andre uddannelser. Egenbetaling til
 undervisningsmidler er ret høj.
 >
 > Jeg er enig med dig i det sidste du skrev om spørgsmål og svar -men jeg
 > mener at der må og bør være mulighed for at få uddybet det - især hvis
 > en person beder om at få en forklaring på, hvorfor loven er sådan, hvis
 > spørgeren opfatter den som ulogisk.
 
 Nu er det ikke sådan at begreber som logik og retfærdighed principielt har
 noget med jura at gøre.
 Diskussion af forarbejder samt de hensyn der er lagt til grund for en given
 lovgivning samt den fortolkningmetode der er lagt til grund strider efter
 min mening ej heller mod fundatsen som den er nu.
 
 >
 > Det eneste jeg kunne tænke mig er faktisk at det i fundatsen blev
 > ekspliciteret at årsagsforklaringer/videnskabelige forklaringer på en
 > lov og dens baggrund blev accepteret. Mere ønsker jeg såmænd ikke. Er
 > det så farligt?
 > >
 
 Som sagt mener jeg ikke at diskussion af baggrunden for en lov d.v.s.
 forarbejder m.v. er OT.
 
 >
 > Men hvis ens eneste svar på de udfordringer der kommer omkring retten
 > til at ytre sig nuanceret i en gruppe er, at man forlenes med skældsord
 > som "troll" og andre ubehageligheder, så mener jeg at det er et sølle
 > forsvar, men desværre ikke et ukendt forsvar. Jo mere man hælder mod
 > troen på at samfundet er harmonisk eller bør være det, jo sværere vil
 > man have det med at ændre tingenes tilstand: de skal være som de er og
 > forblive, hvad de var.
 >
 Nu brugte jeg ikke ordet troll i en specielt ondsindet mening. Dine indlæg
 bærer, synes jeg dog præg af diskussion for diskussionens skyld.
 Nogle gange skal der jo "skarpe skud til lurvede hoveder". Jeg er ikke sart.
 Det er ej heller mit indtryk at du er.
 
 
 > > Til sidst: Fri os for flere undergrupper.
 >  Jeg er heller ikke tilhænger af flere undergrupper - men tilhænger af
 > en klarere fundats og med større frihedsgrader.
 
 En klarere fundats er altid godt. Jeg mener friheden i den nuværende fundats
 også med den foreslåede lette opstramning er stor nok. Hvis bare deltagerne
 ville anstrenge sig bare en lille smule mere ang. kvaliteten af svarene.
 
 Jeg er også tilhænger af
 > flere "pædagogiske" jurister.
 
 Hvis du med "pædagogiske" mener jurister der er istand til at formidle de
 til tider indviklede og ikke altid logiske svar så lægmand i bredeste
 forstand forstår dem, er jeg enig.
 
 
 PH
 
 
 
 
 
 |  |  | 
      Arne H. Wilstrup (24-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Arne H. Wilstrup
 | 
 Dato :  24-08-02 18:56
 | 
 |  | Peter Hansson [7950] wrote:
 > "Arne H. Wilstrup" <karl@doedsmart.dk> skrev i en meddelelse
 > news:3d678ea6$0$64890$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
 >>
 >>
 >> Jeg er af den opfattelse at diskussioner kan være nyttige, hvis man
 >> vil ændre tingenes tilstand - nogle gange bliver det til mange ord,
 >> og det finder jeg er udmærket, da det er en slags garanti for
 >> demokratiets muligheder og værn mod overgreb og censur -andre gange
 >> bliver det blot efterplapren af hvad "høvdingene" siger - og det er
 >> knap så konstruktivt.
 >
 > Ja. Men hvorfor er det så vigtigt at det foregår i d.v.j.?
 
 Fordi det jo i dette tilfælde netop handler om jura og dens "videnskab".
 
 Det er jo
 > et paradoks, at det måske netop er de jurister m.v. der trænger til
 > noget retspolitisk debat der med størst sandsynlighed vil forlade
 > gruppen, hvis den gror til i retspolitiske diskussioner.
 
 Det er jeg temmelig kold overfor - jeg hverken kan eller vil lefle for
 små sarte mimoser, der ikke kan tåle at nogle ønsker en levende debat.
 Synspunktet har jeg læst før: man måtte endelig ikke være uenig med
 Jakob Paikin fordi han ellers ville forlade debatten, blev det
 postuleret i en nyhedsgruppe, hvor han havde sin gang (noget med edb) -
 men det blev jo ikke tilfældet og i øvrigt bad han sig vistnok fri for
 denne "omklamring" og "beskyttertrang" på hans vegne, men det er som jeg
 husker det -det kan også være at han husker det anderledes.
 Men det ændrer altså ikke det faktum, at gruppen er for alle, der vil
 diskutere jura, og hvis nogle af advokaterne forlader gruppen af den
 grund, så fred være med dem.
 [...]
 > Det er nu ikke mit indtryk at det er Off-topic henstillingerne der
 > fylder mest, endsige skaber endeløse diskussioner.
 
 Her er vi ikke enige. Det er netop mit indtryk at alle disse
 fundats-henstillinger, al denne "fut-snak" etc. giver anledning til
 hidsige debatter på forskellig vis - med tilhørende personangreb.
 >
 >> Når jeg og andre menig-mænd tillader sig at sætte de kritiske
 >> briller på et juridisk udsagn, så skyldes det naturligvis et ønske
 >> om at vide, hvad der har gjort at juristerne her mener som de gør,
 >> hvorfor de tolker loven anderledes end vi gør, når vi også læser den
 >> samme lov.
 >
 > Jeg ser ikke at det strider mod fundatsen.
 
 Nej, det ser jeg heller ikke - ikke desto mindre er det det, der
 kritiseres.
 >>
 >> Så i stedet for at holde kortene tæt ind til kroppen, så ville det
 >> være velgørende at de jurister, der har uddannet sig ´på samfundet
 >> regning også var en slags samfundets tjenere og havde nedladt sig
 >> til  at forklare os lægmænd, hvorfor de har tolket en lov eller en
 >> domstolsafgørelse som de har gjort.
 >
 > Den der med "på samfundets regning" var lidt under bæltestedet.
 > Jurastudiet er ikke specielt dyrt i forhold til andre uddannelser.
 > Egenbetaling til undervisningsmidler er ret høj.
 
 Skal jeg ikke afvise, men det er ikke jurastudiets økonomiske rammer,
 jeg er ude efter, men det forhold at vi, som har opnået en uddannelse på
 en højere læreanstalt, har en vis forpligtelse til at informere
 offentligheden i stedet for blot at sidde på den høje hest og se ned på
 de mennesker, der ikke har været så heldige eller priviligerede.
 
 >>
 >> Jeg er enig med dig i det sidste du skrev om spørgsmål og svar -men
 >> jeg mener at der må og bør være mulighed for at få uddybet det -
 >> især hvis en person beder om at få en forklaring på, hvorfor loven
 >> er sådan, hvis spørgeren opfatter den som ulogisk.
 >
 > Nu er det ikke sådan at begreber som logik og retfærdighed
 > principielt har noget med jura at gøre.
 
 Tja - jeg mener nu at når man diskuterer en lovs grundlag og forsøger at
 finde en årsagsforklaring på lovens indhold, som f.eks. begrundet i en
 aktuel domsafsigelse, så har det da i høj grad noget med jura at gøre?
 
 
 > Diskussion af forarbejder samt de hensyn der er lagt til grund for en
 > given lovgivning samt den fortolkningmetode der er lagt til grund
 > strider efter min mening ej heller mod fundatsen som den er nu.
 
 Enig.
 >
 >>
 >> Det eneste jeg kunne tænke mig er faktisk at det i fundatsen blev
 >> ekspliciteret at årsagsforklaringer/videnskabelige forklaringer på en
 >> lov og dens baggrund blev accepteret. Mere ønsker jeg såmænd ikke. Er
 >> det så farligt?
 >>>
 >
 > Som sagt mener jeg ikke at diskussion af baggrunden for en lov d.v.s.
 > forarbejder m.v. er OT.
 
 Enig.
 >
 >>
 >> Men hvis ens eneste svar på de udfordringer der kommer omkring retten
 >> til at ytre sig nuanceret i en gruppe er, at man forlenes med
 >> skældsord som "troll" og andre ubehageligheder, så mener jeg at det
 >> er et sølle forsvar, men desværre ikke et ukendt forsvar. Jo mere
 >> man hælder mod troen på at samfundet er harmonisk eller bør være
 >> det, jo sværere vil man have det med at ændre tingenes tilstand: de
 >> skal være som de er og forblive, hvad de var.
 >>
 > Nu brugte jeg ikke ordet troll i en specielt ondsindet mening. Dine
 > indlæg bærer, synes jeg dog præg af diskussion for diskussionens
 > skyld. Nogle gange skal der jo "skarpe skud til lurvede hoveder". Jeg
 > er ikke sart. Det er ej heller mit indtryk at du er.
 
 Nu er det let at beskylde en modpart for at "diskutere for diskussionens
 skyld" og på den måde gøre modpartens opfattelse af fakta som noget
 odiøst, men som du også skriver, jeg er ikke sart, og jeg tager gerne på
 mig at jeg er tilhænger af en levende diskussion. Men det er ikke
 korrekt, at jeg gør det alene for diskussionens skyld -jeg diskuterer
 faktisk for at lære noget og lære fra mig, fordi emnet interesserer
 mig - hvis jeg ønskede at diskutere for diskussionens skyld, kunne jeg
 med lethed have valgt en anden gruppe, f.eks. dk.snak eller hvad det nu
 hedder.
 >
 >>> Til sidst: Fri os for flere undergrupper.
 >>  Jeg er heller ikke tilhænger af flere undergrupper - men tilhænger
 >> af en klarere fundats og med større frihedsgrader.
 >
 > En klarere fundats er altid godt. Jeg mener friheden i den nuværende
 > fundats også med den foreslåede lette opstramning er stor nok. Hvis
 > bare deltagerne ville anstrenge sig bare en lille smule mere ang.
 > kvaliteten af svarene.
 
 Enig.
 >
 >  Jeg er også tilhænger af
 >> flere "pædagogiske" jurister.
 >
 > Hvis du med "pædagogiske" mener jurister der er istand til at
 > formidle de til tider indviklede og ikke altid logiske svar så
 > lægmand i bredeste forstand forstår dem, er jeg enig.
 
 Og se - det kunne faktisk godt lade sig gøre at diskutere med mig uden
 at forfalde til at putte mig i kill-filter, overfalde mig med personlige
 angreb og forsøge ustandselig at "futte" til andre grupper. Men hvis
 denne diskussion nu skal forsynes med betegnelsen Off Topic, som jo er
 en almindelig måde at lamme en modpart på, så er vi jo lige vidt. Vores
 diskussion har jo strengt taget ikke noget med jura at gøre, men imho
 bør der være plads til en skævert en gang imellem uden at folk skal fare
 over en med hidsige anfald. Mon det er lykkedes? Jeg håber det, men jeg
 har mine tvivl.
 
 
 --
 Med venlig hilsen
 Arne H.Wilstrup
 
 
 
 
 
 |  |  | 
   Jakob Paikin (24-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Jakob Paikin
 | 
 Dato :  24-08-02 14:10
 | 
 |  | 
 
            On Sat, 24 Aug 2002 14:12:04 +0200, "Arne H. Wilstrup"
 <karl@doedsmart.dk> wrote:
 >Jakob Paikin er bestemt en dygtig fyr, men også han er underkastet den
 >statiske juristopfattelse - jeg mener nu ikke at det er formueret, men
 >edb-jura, han er specialist i - men det er fra hukommelsen, så han er
 >nok den eneste, der kan sige det præcist, hvis han gider.
 Se www.dklaw.dk/info/jp.html  - jeg kan lidt af hvert    EDB-ret laver jeg dog ikke ret meget af.
 >Men Jakob har dog vist gennem adskillige indlæg, at han i det mindste
 >forsøger at forholde sig klart til det, andre skriver - vi er da langt
 >fra enige,
 Jura er ikke et område hvor man er "enige" eller "uenige" - den
 endelige afgørelse af, hvilken juridisk opfattelse, der er "rigtig"
 ligger hos domstolene.
 Det kan man - politisk/filosofisk set - have det dårligt med af alle
 mulige grunde, men rent faktuelt er vores samfund nu engang opbygget
 på den måde. Det må nødvendigvis være rammen for juridiske drøftelser.
 Man kan naturligvis være juridisk uenige, dvs. have forskellig
 opfattelse af, hvilke retsregler der regulerer en bestemt situation
 eller hvordan disse skal forstås. Jeg tror bare ikke det er det du
 mener.
 -- 
 Jakob Paikin, advokat
 Advokatkontoret Fabritius Tengnagel & Heine.
www.dklaw.dk Bemærk at ovenstående ikke er egentlig advokatrådgivning.
 Ovenstående indlæg er i øvrigt min personlige opfattelse og ikke nødvendigvis advokatkontorets.
            
             |  |  | 
    Lars Rosenmeier (24-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Lars Rosenmeier
 | 
 Dato :  24-08-02 14:17
 | 
 |  | 
 
            "Jakob Paikin" <jp@dklaw.dk> skrev i en meddelelse
 news:d21fmuob5rhq21p7uf6b7rak9rev5jordn@4ax.com...
 > Jura er ikke et område hvor man er "enige" eller "uenige" - den
 > endelige afgørelse af, hvilken juridisk opfattelse, der er "rigtig"
 > ligger hos domstolene.
 Jeg kan se, at du havde retslære, før Zahle overtog faget.    Har du i øvrigt noget med juralink.dk eller et lignende websted at gøre? Jeg
 synes, jeg kender dit navn.
 Lars
            
             |  |  | 
     Gevaldi (24-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Gevaldi
 | 
 Dato :  24-08-02 14:26
 | 
 |  |  |  |  | 
     Jakob Paikin (24-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Jakob Paikin
 | 
 Dato :  24-08-02 14:27
 | 
 |  | 
 
            On Sat, 24 Aug 2002 15:17:01 +0200, "Lars Rosenmeier"
 <fornavn.efternavn@vip.cybercity.dk> wrote:
 >> Jura er ikke et område hvor man er "enige" eller "uenige" - den
 >> endelige afgørelse af, hvilken juridisk opfattelse, der er "rigtig"
 >> ligger hos domstolene.
 >
 >Jeg kan se, at du havde retslære, før Zahle overtog faget.    Mener Zahle ikke, at domstolene har kompetancen til endeligt at afgøre
 juridiske tvister?    >Har du i øvrigt noget med juralink.dk eller et lignende websted at gøre? Jeg
 >synes, jeg kender dit navn.
 Nix. Jeg har med dklaw.dk at gøre og har for nogle år siden haft med
 advoweb.dk (nu lukket) og fdih.dk at gøre.
 -- 
 Jakob Paikin, advokat
 Advokatkontoret Fabritius Tengnagel & Heine.
www.dklaw.dk Bemærk at ovenstående ikke er egentlig advokatrådgivning.
 Ovenstående indlæg er i øvrigt min personlige opfattelse og ikke nødvendigvis advokatkontorets.
            
             |  |  | 
      Lars Rosenmeier (24-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Lars Rosenmeier
 | 
 Dato :  24-08-02 14:41
 | 
 |  | 
 
            "Jakob Paikin" <jp@dklaw.dk> skrev i en meddelelse
 news:ea2fmu4j42f428ogl4927i9duubmahqom9@4ax.com...
 > On Sat, 24 Aug 2002 15:17:01 +0200, "Lars Rosenmeier"
 > <fornavn.efternavn@vip.cybercity.dk> wrote:
 >
 > >> Jura er ikke et område hvor man er "enige" eller "uenige" - den
 > >> endelige afgørelse af, hvilken juridisk opfattelse, der er "rigtig"
 > >> ligger hos domstolene.
 > >
 > >Jeg kan se, at du havde retslære, før Zahle overtog faget.    >
 > Mener Zahle ikke, at domstolene har kompetancen til endeligt at afgøre
 > juridiske tvister?    Nej, ikke sådan som jeg forstår hans teori om retlig polycentri.
 Der er i øvrigt andre af pingerne, der har endnu mere ukonventionelle
 opfattelser, fx Peter Højlund og de såkaldte 'postmodernister', som vil lade
 konkret retfærdighed veje tungere end skrevne retskilder. Nogle meget
 interessante opfattelser, selvom de som regel er skevet i et ganske
 uforståeligt sprog.
 Lars
            
             |  |  | 
       Jakob Paikin (24-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Jakob Paikin
 | 
 Dato :  24-08-02 14:45
 | 
 |  | 
 
            On Sat, 24 Aug 2002 15:40:49 +0200, "Lars Rosenmeier"
 <fornavn.efternavn@vip.cybercity.dk> wrote:
 >> Mener Zahle ikke, at domstolene har kompetancen til endeligt at afgøre
 >> juridiske tvister?    >
 >Nej, ikke sådan som jeg forstår hans teori om retlig polycentri.
 OK - det tør jeg ikke gøre mig klog på. Men bemærk i øvrigt at jeg
 satte anførselstegn om enig, uenig og rigtig - netop fordi det er lidt
 uldne begreber i denne relation.
 >Der er i øvrigt andre af pingerne, der har endnu mere ukonventionelle
 >opfattelser, fx Peter Højlund og de såkaldte 'postmodernister', som vil lade
 >konkret retfærdighed veje tungere end skrevne retskilder. Nogle meget
 >interessante opfattelser, selvom de som regel er skevet i et ganske
 >uforståeligt sprog.
 Det er bestemt interessante betragtninger. Men som samfundet er
 indrettet i dag, må vi vel nøgternt konstatere er de betragtninger
 ikke er fremherskende.
 Om man så synes de burde være det, er en anden snak.
 -- 
 Jakob Paikin, advokat
 Advokatkontoret Fabritius Tengnagel & Heine.
www.dklaw.dk Bemærk at ovenstående ikke er egentlig advokatrådgivning.
 Ovenstående indlæg er i øvrigt min personlige opfattelse og ikke nødvendigvis advokatkontorets.
            
             |  |  | 
    Arne H. Wilstrup (24-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Arne H. Wilstrup
 | 
 Dato :  24-08-02 15:07
 | 
 |  | 
 
            Jakob Paikin wrote:
 > On Sat, 24 Aug 2002 14:12:04 +0200, "Arne H. Wilstrup"
 > <karl@doedsmart.dk> wrote:
 >
 >> Jakob Paikin er bestemt en dygtig fyr, men også han er underkastet
 >> den statiske juristopfattelse - jeg mener nu ikke at det er
 >> formueret, men edb-jura, han er specialist i - men det er fra
 >> hukommelsen, så han er nok den eneste, der kan sige det præcist,
 >> hvis han gider.
 >
 > Se www.dklaw.dk/info/jp.html  - jeg kan lidt af hvert    Jow - jeg mente naturligvis heller ikke at du kun vidste noget om
 edb-ret - men var det ikke dit speciale ? Jeg husker det dårligt.
 >
 > EDB-ret laver jeg dog ikke ret meget af.
 Ja, det er jo utroligt - det burde ellers være nok at gøre dér.
 >
 >> Men Jakob har dog vist gennem adskillige indlæg, at han i det mindste
 >> forsøger at forholde sig klart til det, andre skriver - vi er da
 >> langt fra enige,
 >
 > Jura er ikke et område hvor man er "enige" eller "uenige" - den
 > endelige afgørelse af, hvilken juridisk opfattelse, der er "rigtig"
 > ligger hos domstolene.
 Ja, det er jeg klar over - men når I jurister udtaler jer om loven, så
 er det vel sådan at I udtaler jer selvom der ikke foreligger en konkret
 domstolsafgørelse, hvorfor det må ende at blive jeres tolkning, der får
 forrang her og ikke domstolenes afgørelser?
 >
 > Det kan man - politisk/filosofisk set - have det dårligt med af alle
 > mulige grunde, men rent faktuelt er vores samfund nu engang opbygget
 > på den måde. Det må nødvendigvis være rammen for juridiske drøftelser.
 Enig - blot dette: et samfund må udvikle sig, og det sker ikke imho i et
 harmonisk samfund, der alene styres af nogle retsafgørelser. Det sker
 kun,hvis man erkender samfundets iboende konflikter - dets antagonister,
 så at sige - og kun derved at man vover at diskutere dem, får man en
 chance for at gøre noget ved det og ændre det i den retning man ønsker.
 Men mit sigte er imidlertid ikke en samfundsforandring i dette forum,
 men blot at forstå, hvorfor en given lov bliver udlagt som den gør, hvad
 der ligger bag - således at jeg i højere grad kan få en gryende
 forståelse for det, vi kalder et retssamfund -et samfund som jeg ellers
 forsvarer, men som jeg bestemt ikke vil hævde, jeg forstår til bunds.
 Et eksempel: der er tale om handlínger, der er uagtsomme - f.eks.
 uagtsomt manddrab, uagtsomme handlinger - og de giver normalt
 fængselsstraf - men med hvilket formål? Hvis en forbrydelse sker og man
 får en dom, så står man til fængselsstraf eller bøde - det samme gælder
 uagtsomhed - men hvorfor egentlig? En forbrydelse, der giver
 fængselsstraf gives for at afskrække delikventen og andre fra at begå
 samme handling, men en uagtsomhed er vel ikke noget man gør med vilje,
 og hvis den alligevel giver fængselsstraf, hvad er så forskellen?
 Hvorfor skal en handling, man ikke bevidst ville have gjort, alligevel
 føre til fængselsstraf? Hvad er det man vil afskrække? Hvem vil man
 afskrække og hvorfor? Med hvilket formål? For at staklen skal lade være
 med at være uagtsom? Det er jo netop det, vedkommende er fordi han ikke
 har været bevidst om sin handling, ikke har kunnet overskue den - men
 alligevel vil man straffe en person for den handling, han ikke har været
 herre over, fordi han er et menneske og ikke en robot.
 ¨
 Sådanne spørgsmål kunne jeg godt tænke mig at få en forklaring på - en
 årsagsforklaring på -men det bliver udlagt som "trolleri" og
 "provokationer" , eller man får at vide at man er off topic. Derfor
 mener jeg at fundatsen, som du beskyldes for at have være forfatter til,
 er alt for snæver og i bedste fald rimelig forvirrende.
 >
 > Man kan naturligvis være juridisk uenige, dvs. have forskellig
 > opfattelse af, hvilke retsregler der regulerer en bestemt situation
 > eller hvordan disse skal forstås. Jeg tror bare ikke det er det du
 > mener.
 Jo, det er det faktisk - jeg vil meget gerne vide, hvad der fik
 topjurister til at sige til daværende undervisningsminister Ole (S)Vig
 Jensen, at den var god nok, denne Tvind-lov, selvom en person med et
 minimum af juridisk indsigt kunne se at der var noget der haltede i den
 sammenblanding, der var mellem lovgivende, udøvende og dømmende magt.
 Og det har intet at gøre med at jeg forsvarer Tvind -faktisk er jeg
 nærmest imod, men det er en anden diskussion.
 --
 Med venlig hilsen
 Arne H.Wilstrup
            
             |  |  | 
     Peter Hansson [7950] (24-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Peter Hansson [7950]
 | 
 Dato :  24-08-02 16:10
 | 
 |  | 
 "Arne H. Wilstrup" <karl@doedsmart.dk> skrev i en meddelelse
 news:3d6792fc$0$64856$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
 > Et eksempel: der er tale om handlínger, der er uagtsomme - f.eks.
 > uagtsomt manddrab, uagtsomme handlinger - og de giver normalt
 > fængselsstraf - men med hvilket formål? Hvis en forbrydelse sker og man
 > får en dom, så står man til fængselsstraf eller bøde - det samme gælder
 > uagtsomhed - men hvorfor egentlig? En forbrydelse, der giver
 > fængselsstraf gives for at afskrække delikventen og andre fra at begå
 > samme handling, men en uagtsomhed er vel ikke noget man gør med vilje,
 > og hvis den alligevel giver fængselsstraf, hvad er så forskellen?
 > Hvorfor skal en handling, man ikke bevidst ville have gjort, alligevel
 > føre til fængselsstraf? Hvad er det man vil afskrække? Hvem vil man
 > afskrække og hvorfor? Med hvilket formål? For at staklen skal lade være
 > med at være uagtsom? Det er jo netop det, vedkommende er fordi han ikke
 > har været bevidst om sin handling, ikke har kunnet overskue den - men
 > alligevel vil man straffe en person for den handling, han ikke har været
 > herre over, fordi han er et menneske og ikke en robot.
 
 Det er såmænd fordi dit eksempel forudsætter at der kun er tale loves
 præventive virkning.
 Den anden side af det handler jo om hævn, eller som det plejer at blive
 pakket ind: Hensynet til et evt. offer og den alm. retsopfattelse.
 
 PH
 
 
 
 
 
 
 
 
 |  |  | 
     Jakob Paikin (24-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Jakob Paikin
 | 
 Dato :  24-08-02 22:55
 | 
 |  | 
 
            On Sat, 24 Aug 2002 16:06:52 +0200, "Arne H. Wilstrup"
 <karl@doedsmart.dk> wrote:
 >Sådanne spørgsmål kunne jeg godt tænke mig at få en forklaring på - en
 >årsagsforklaring på -men det bliver udlagt som "trolleri" og
 >"provokationer" , eller man får at vide at man er off topic.
 Spørgsmålene er helt relevante og interessante. Men efter min mening
 hører de bedre hjemme i en gruppe om sociologi (evt. retssociologi)
 end i juragruppen - hvilket er udtrykt i den nuværende fundats.
 Det er selvfølgelig en smagssag, om man mener at retssociologiske
 spørgsmål (straffens formål og virkning f.eks.) er mest juridisk eller
 mest sociologisk.
 >Derfor
 >mener jeg at fundatsen, som du beskyldes for at have være forfatter til,
 >er alt for snæver og i bedste fald rimelig forvirrende.
 Jeg er skam forfatter til den nuværende - og det står jeg gerne ved.
 -- 
 Jakob Paikin, advokat
 Advokatkontoret Fabritius Tengnagel & Heine.
www.dklaw.dk Bemærk at ovenstående ikke er egentlig advokatrådgivning.
 Ovenstående indlæg er i øvrigt min personlige opfattelse og ikke nødvendigvis advokatkontorets.
            
             |  |  | 
      Arne H. Wilstrup (25-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Arne H. Wilstrup
 | 
 Dato :  25-08-02 09:08
 | 
 |  | 
 
            Jakob Paikin wrote:
  :
 >
 >> Sådanne spørgsmål kunne jeg godt tænke mig at få en forklaring på -
 >> en årsagsforklaring på -men det bliver udlagt som "trolleri" og
 >> "provokationer" , eller man får at vide at man er off topic.
 >
 > Spørgsmålene er helt relevante og interessante. Men efter min mening
 > hører de bedre hjemme i en gruppe om sociologi (evt. retssociologi)
 > end i juragruppen - hvilket er udtrykt i den nuværende fundats.
 >
 > Det er selvfølgelig en smagssag, om man mener at retssociologiske
 > spørgsmål (straffens formål og virkning f.eks.) er mest juridisk eller
 > mest sociologisk.
 Jeg er enig med dig i det sidste: det er en smagssag - spørgsmålet er
 nemlig: hvis smag skal gælde - din eller min  - MIN    >
 >> Derfor
 >> mener jeg at fundatsen, som du beskyldes for at have være forfatter
 >> til, er alt for snæver og i bedste fald rimelig forvirrende.
 >
 > Jeg er skam forfatter til den nuværende - og det står jeg gerne ved.
 Men vil du vedblive at lægge navn til den som den er i stedet for at
 forsøge at gøre den mere tidssvarende? Skal det virkelig være sådan at
 det hele skal blive som det er og forblive hvad det var? Eller har du et
 bud på en mere dynamisk fundats, der går ud over tid og sted i højere
 grad end nu? Jeg tænker her på, at i lyset af diverse lovændringer som
 følge af 11.september, så kunne det da være rimeligt at få lejlighed til
 at diskutere disse lovændringer, der tilsyneladende sætter demokratiet
 ud af kraft på visse områder: alle, der blot nærer uvilje mod
 regeringens handlemåde kan i princippet dømmes for at nære terroristiske
 ideer og mistænkes for at ville føre dem ud i livet.
 Det synes jeg man bør kunne diskutere - også her, hvor de fleste
 salonfähige jurister samles.
 >
 --
 Med venlig hilsen
 Arne H.Wilstrup
 ansat i Københavns kommune
 Bemærk at ovenstående ikke er egentlig pædagogisk rådgivning
 Ovenstående indlæg er i øvrigt min personlige opfattelse og ikke
 nødvendigvis kommunens    |  |  | 
       Gert Philipsen (25-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Gert Philipsen
 | 
 Dato :  25-08-02 10:39
 | 
 |  | 
 "Arne H. Wilstrup" <karl@doedsmart.dk> skrev i en meddelelse
 news:3d68906f$0$64886$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
 > Jeg tænker her på, at i lyset af diverse lovændringer som
 > følge af 11.september, så kunne det da være rimeligt at få lejlighed til
 > at diskutere disse lovændringer, der tilsyneladende sætter demokratiet
 > ud af kraft på visse områder: alle, der blot nærer uvilje mod
 > regeringens handlemåde kan i princippet dømmes for at nære terroristiske
 > ideer og mistænkes for at ville føre dem ud i livet.
 > Det synes jeg man bør kunne diskutere - også her, hvor de fleste
 > salonfähige jurister samles.
 Jeg har som flittig læser af d.v.j. læst denne og andre tråde, der omhandler
 hvad der kan og må tages op i gruppen.
 Her kommer min forestilling om, hvad der gør - og kan gøre - gruppen
 interessant læsestof for mig:
 1. Servicegruppe. Folk stiller spørgsmål om helt specifikke forhold og for
 som regel et hurtigt og præcist svar. Dette er glimrende og giver oftest
 helt præcise svar.
 2. Fortolkninger. Vi ser ofte i medierne, at jurister ikke er enige om
 fortolkningen af en lov. En debat med begrundede indlæg om, hvorledes en
 sådan lov skal fortolkes, er relevant og ofte interessant.
 3. Lovligheden af en lov. Det er set, at der er diskussioner om hvorvidt en
 lov strider i mod anden lovgivning (f.eks. grundloven, EU-direktiver). Disse
 debatter bør også være velkomne i gruppen.
 4. En lovs ånd. Man hører fra tid til anden eksempler på, at domstolenes
 udlægning af lovteksterne giver et resultat, der ikke er i overensstemmelse
 med lovens ånd, men som altså er i Overensstemmelse med lovteksten. En debat
 om sådan et emne, bør også være relevant. Inkluderet i dette mener jeg også
 at indlæg, der omhandler en foreslået lovgivning, hvor den foreslåede
 lovtekst kan medføre fortolkninger, der strider mod den ånd, som
 forslagsstilleren giver udtryk for, bør være velkomne i gruppen.
 Til gengæld er det min opfattelse, at indlæg, der omhandler motivationen for
 en lov, som regel vil være politiske og derfor hører hjemme i dk.politik.
 --
 Med venlig hilsen
 Gert Philipsen, http://members.fortunecity.com/philipseng Brug ikke din tid nu, til at fortryde hvad du brugte din tid i går til.
            
             |  |  | 
        Jens Tønnesen (25-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Jens Tønnesen
 | 
 Dato :  25-08-02 11:45
 | 
 |  | 
 
            "Gert Philipsen" <gert@lite.dk> skrev den Sun, 25 Aug 2002 11:39:07
 +0200 i dk.videnskab.jura:
 >Her kommer min forestilling om, hvad der gør - og kan gøre - gruppen
 >interessant læsestof for mig:
 Jeg er meget enig i din forestilling om gruppens indhold, og jeg synes
 at du - hvis du ikke allerede gør det - skulle deltage i
 news:dk.admin, hvor en ændring af gruppens fundats er til debat.
 -- 
 Jens Tønnesen - http://www.pressefoto.dk |  |  | 
        Arne H. Wilstrup (26-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Arne H. Wilstrup
 | 
 Dato :  26-08-02 13:30
 | 
 |  | Gert Philipsen wrote:
 > "Arne H. Wilstrup" <karl@doedsmart.dk> skrev i en meddelelse
 > news:3d68906f$0$64886$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
 >
 > Jeg har som flittig læser af d.v.j. læst denne og andre tråde, der
 > omhandler hvad der kan og må tages op i gruppen.
 >
 > Her kommer min forestilling om, hvad der gør - og kan gøre - gruppen
 > interessant læsestof for mig:
 >
 > 1. Servicegruppe. Folk stiller spørgsmål om helt specifikke forhold
 > og for som regel et hurtigt og præcist svar. Dette er glimrende og
 > giver oftest helt præcise svar.
 
 Enig
 >
 > 2. Fortolkninger. Vi ser ofte i medierne, at jurister ikke er enige om
 > fortolkningen af en lov. En debat med begrundede indlæg om, hvorledes
 > en sådan lov skal fortolkes, er relevant og ofte interessant.
 
 enig
 >
 > 3. Lovligheden af en lov. Det er set, at der er diskussioner om
 > hvorvidt en lov strider i mod anden lovgivning (f.eks. grundloven, EU-
 > direktiver). Disse debatter bør også være velkomne i gruppen.
 
 enig
 >
 > 4. En lovs ånd. Man hører fra tid til anden eksempler på, at
 > domstolenes udlægning af lovteksterne giver et resultat, der ikke er
 > i overensstemmelse med lovens ånd, men som altså er i
 > Overensstemmelse med lovteksten. En debat om sådan et emne, bør også
 > være relevant. Inkluderet i dette mener jeg også at indlæg, der
 > omhandler en foreslået lovgivning, hvor den foreslåede lovtekst kan
 > medføre fortolkninger, der strider mod den ånd, som forslagsstilleren
 > giver udtryk for, bør være velkomne i gruppen.
 
 den er ny for mig - jeg har ikke tænkt nærmere over dette, så her vil
 jeg  vælge at overveje fremfor at være enig med det samme.
 
 >
 > Til gengæld er det min opfattelse, at indlæg, der omhandler
 > motivationen for en lov, som regel vil være politiske og derfor hører
 > hjemme i dk.politik.
 
 Ikke helt enig - forståelsen af en lovs tilblivelse, begrundelsen for
 den, kan være med til at lette forståelsen for et svar i henhold til
 samme lov - jf. domstolene afgiver præmisser for grundlaget for dommen.
 
 Så alt i alt nogle gode synspunkter, som jeg næsten kan erklære mig enig
 i - borset fra det sidste .
 
 --
 ahw
 
 
 
 
 |  |  | 
         Gert Philipsen (26-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Gert Philipsen
 | 
 Dato :  26-08-02 19:05
 | 
 |  | 
 "Arne H. Wilstrup" <karl@doedsmart.dk> skrev i en meddelelse
 news:3d6a1f3b$0$27700$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
 > Ikke helt enig - forståelsen af en lovs tilblivelse, begrundelsen for
 > den, kan være med til at lette forståelsen for et svar i henhold til
 > samme lov - jf. domstolene afgiver præmisser for grundlaget for dommen.
 Det kan være fordi vi ikke forstår udtrykket i en lovs ånd på samme måde.
 Jeg forstår en lovs ånd som værende det beslutningstagere/forslagsstillere
 mener man skal opnå med loven.
 Motivationen for loven forstår jeg som
 beslutningstageres/forslagerestilleres grund til at ønske loven (hvorfor de
 ønsker en lov, men hvilken man opnår det ønskede resultat - lovens ånd). Det
 er en helt igennem ujuridisk diskussion, som nok kan være interessant.  Bare
 ikke i d.v.j.
 --
 Med venlig hilsen
 Gert Philipsen, http://members.fortunecity.com/philipseng Brug ikke din tid nu, til at fortryde hvad du brugte din tid i går til.
            
             |  |  | 
          Arne H. Wilstrup (26-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Arne H. Wilstrup
 | 
 Dato :  26-08-02 19:24
 | 
 |  | Gert Philipsen wrote:
 > "Arne H. Wilstrup" <karl@doedsmart.dk> skrev i en meddelelse
 > news:3d6a1f3b$0$27700$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
 >> Ikke helt enig - forståelsen af en lovs tilblivelse, begrundelsen for
 >> den, kan være med til at lette forståelsen for et svar i henhold til
 >> samme lov - jf. domstolene afgiver præmisser for grundlaget for
 >> dommen.
 >
 > Det kan være fordi vi ikke forstår udtrykket i en lovs ånd på samme
 > måde.
 Det kan være, ja!
 >
 > Jeg forstår en lovs ånd som værende det
 > beslutningstagere/forslagsstillere mener man skal opnå med loven.
 
 Det gør jeg også - men de gør det jo på en baggrund - og det er den
 tankegang/baggrund jeg synes er relevant for forståelsen af lovens
 bogstav (og ånd)
 >
 > Motivationen for loven forstår jeg som
 > beslutningstageres/forslagerestilleres grund til at ønske loven
 > (hvorfor de ønsker en lov, men hvilken man opnår det ønskede resultat
 > - lovens ånd). Det er en helt igennem ujuridisk diskussion, som nok
 > kan være interessant.  Bare ikke i d.v.j.
 
 Jeg er ikke helt enig i dette - jeg mener at motivationen for loven har
 meget at gøre med lovens ånd (dvs. lovgiveres ønsker) og når man skal
 forsøge at forstå, hvorfor en given retshandling har medført en bestemt
 dom, så vil det lette forståelsen for domstolenes overvejelser
 /præmisser at man ved hvordan de har voteret, med hvilken begrundelse de
 har tolket loven som de har gjort. For nu igen at vende tilbage til den
 opsigtsvækkende Tvind-dom, så ville det for mig at se være klart et
 juridisk spørgsmål, hvorfor Højesteret kom frem til det, som de gjorde
 på trods af andre topjuristers tolkninger af samme lov.
 
 I modsat fald har vi en helt forskellig forståelse af, hvad jura
 indebærer.
 
 At udvidde jura-begrebet til at omfatte ovenstående præmisser, finder
 jeg bestemt ikke uvedkommende i denne gruppe - der er jo ikke tale om en
 gruppe, hvor det kun er facit, der er interessant´, men i høj grad,
 hvorfor - altså fremgangsmåden.
 
 Og jeg mener sagtens man kan adskille dette fra egentlig politiske
 funderinger over, hvem loven skal gavne udover at man jo må erkende, at
 loven skal være til gavn for nogen (jf. Med lov skal land bygges, men
 ville hver mand nøjes med sit eget og lade mænd nyde ligeret, var der ej
 lov behov...)
 
 
 --
 Med venlig hilsen
 Arne H.Wilstrup
 
 
 
 
 
 |  |  | 
           Gert Philipsen (26-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Gert Philipsen
 | 
 Dato :  26-08-02 20:11
 | 
 |  | 
 "Arne H. Wilstrup" <karl@doedsmart.dk> skrev i en meddelelse
 news:3d6a724a$0$195$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
 > Det gør jeg også - men de gør det jo på en baggrund - og det er den
 > tankegang/baggrund jeg synes er relevant for forståelsen af lovens
 > bogstav (og ånd)
 Nej, baggrunden er politisk. Man ønsker, en regulering af samfundet i en
 eller anden form. Baggrunden herfor er politisk. Det man ønsker er lovens
 ånd. I d.v.j. bør man efter min opfattelse kunne forholde sig til spørgsmål
 om selve lovteksten kan resultere i forhold, der afviger fra lovens ånd.
 I gruppen bør vi ikke diskutere baggrunden for loven - og for den sags skyld
 heller ikke om en lovs bivirkninger (resultater der afviger fra lovens ånd)
 er gode eller dårlige - kun om afvigelserne ud fra lovteksten kan
 konstateres.
 > Jeg er ikke helt enig i dette - jeg mener at motivationen for loven har
 > meget at gøre med lovens ånd (dvs. lovgiveres ønsker)
 Det lovgiver ønsker at opnå med loven = lovens ånd - afvigelser fra denne
 kan debatteres i i d.v.j.
 Grunden til at lovgiver ønsker at opnå noget med en lov = motivation. Dette
 er politik og debat om dette hører ikke hjemme i d.v.j.
 Er vi enige så langt?
  og når man skal
 > forsøge at forstå, hvorfor en given retshandling har medført en bestemt
 > dom, så vil det lette forståelsen for domstolenes overvejelser
 > /præmisser at man ved hvordan de har voteret, med hvilken begrundelse de
 > har tolket loven som de har gjort.
 Med min ujuridiske baggrund håber jeg da virkelig, at de overvejer ud fra
 selve lovteksten og bemærkninger. Ikke ud fra grunden til, at man har ønsket
 loven vedtaget. Så ville domstolens afgørelse jo være politisk.
 > For nu igen at vende tilbage til den
 > opsigtsvækkende Tvind-dom, så ville det for mig at se være klart et
 > juridisk spørgsmål, hvorfor Højesteret kom frem til det, som de gjorde
 > på trods af andre topjuristers tolkninger af samme lov.
 Jeg kender ikke sagen, men umiddelbart vil jeg da mene at et spørgsmål om,
 hvorledes og om forskellige retsinstanser/jurister kan tolke lovteksten
 forskelligt, vil være relvante i d.v.j.
 > I modsat fald har vi en helt forskellig forståelse af, hvad jura
 > indebærer.
 Det er ikke umuligt - jeg er ikke jurist, så jeg udtrykker mig i den
 forbindelse ud de fornemmelser og indtryk et langt liv har givet mig.
 > At udvidde jura-begrebet til at omfatte ovenstående præmisser, finder
 > jeg bestemt ikke uvedkommende i denne gruppe - der er jo ikke tale om en
 > gruppe, hvor det kun er facit, der er interessant´, men i høj grad,
 > hvorfor - altså fremgangsmåden.
 Ja, men ikke den politiske baggrund for en lov.
 > Og jeg mener sagtens man kan adskille dette fra egentlig politiske
 > funderinger over, hvem loven skal gavne udover at man jo må erkende, at
 > loven skal være til gavn for nogen (jf. Med lov skal land bygges, men
 > ville hver mand nøjes med sit eget og lade mænd nyde ligeret, var der ej
 > lov behov...)
 Ja, eller som jeg selv ynder at sige: Opfør dig mod andre, som du ville de
 ville opfører sig over for dig i en tilsvarende situation. Så behøver vi
 ikke andre love.
 --
 Med venlig hilsen
 Gert Philipsen, http://members.fortunecity.com/philipseng Brug ikke din tid nu, til at fortryde hvad du brugte din tid i går til.
            
             |  |  | 
            Arne H. Wilstrup (26-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Arne H. Wilstrup
 | 
 Dato :  26-08-02 23:00
 | 
 |  | 
 
            Gert Philipsen wrote:
 > "Arne H. Wilstrup" <karl@doedsmart.dk> skrev i en meddelelse
 > news:3d6a724a$0$195$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
 >> Det gør jeg også - men de gør det jo på en baggrund - og det er den
 >> tankegang/baggrund jeg synes er relevant for forståelsen af lovens
 >> bogstav (og ånd)
 >
 > Nej, baggrunden er politisk. Man ønsker, en regulering af samfundet i
 > en eller anden form. Baggrunden herfor er politisk. Det man ønsker er
 > lovens ånd. I d.v.j. bør man efter min opfattelse kunne forholde sig
 > til spørgsmål om selve lovteksten kan resultere i forhold, der
 > afviger fra lovens ånd.
 For at forstå, hvad "lovens ånd" er´, bliver man nødt til at forholde
 sig til hvad "lovens ånd" er for en størrelse - juraen eksisterer ikke i
 et tomrum, og at afvise at diskutere den, vil svare til at man
 udelukkende dømmer folk efter lovens bogstav i stedet for at se på deres
 hensigter.
 En kvinde begår euthanasi - ifølge loven er det mord - og det er oven i
 købet forsætligt, men på grund af samme lovkompleks, så kan man faktisk
 blive næsten frikendt for forbrydelsen, hvis man iagttager "lovens ånd"
 og ser på hensigten med den - og det er netop det forsvarsadvokater ofte
 må gøre i f.eks. straffesager: er det lovens hensigt at man skal straffe
 ethvert mord med 16 års fængsel til livstid, eller ligger der i
 lovgivningen dette, at der findes formildende omstændigheder der ændrer
 på det forhold?
 Hvis en advokat ikke ved, hvad baggrunden er for en lov, så vil denne
 være dårlig skikket til at varetage en klients interesser i en lang
 række tilfælde. Derfor bliver en god advokat imho nødt til også at tage
 disse forhold i betragtning og udover at kende lovens bogstav også kende
 lovens ånd og dermed begrundelsen for lovens tilblivelse.
 >
 > I gruppen bør vi ikke diskutere baggrunden for loven - og for den
 > sags skyld heller ikke om en lovs bivirkninger (resultater der
 > afviger fra lovens ånd) er gode eller dårlige - kun om afvigelserne
 > ud fra lovteksten kan konstateres.
 >
 >> Jeg er ikke helt enig i dette - jeg mener at motivationen for loven
 >> har meget at gøre med lovens ånd (dvs. lovgiveres ønsker)
 >
 > Det lovgiver ønsker at opnå med loven = lovens ånd - afvigelser fra
 > denne kan debatteres i i d.v.j.
 > Grunden til at lovgiver ønsker at opnå noget med en lov = motivation.
 > Dette er politik og debat om dette hører ikke hjemme i d.v.j.
 > Er vi enige så langt?
 Vi er enige om at lovens ånd er det som lovgiver ønsker at opnå med
 loven og at afvigelser fra den kan debatteres her i gruppen. Men da man
 ikke kan diskutere afvigelser fra lovens ånd uden at tage motivationen i
 betragtning, så mener jeg også at det kan diskuteres her -eller bør
 kunne det.
 Jeg kan ikke se, hvordan du kan adskille de to ting: hensigten og
 motivationen. For mig at se er det to alen ud af samme stykke.
 Jeg kan følge dig så langt at du - ud fra din selvforståelse - mener at
 motivationen skyldes en politisk opfattelse af, hvordan samfundet
 skal/bør indrettes -og i denne snævre betydning kan jeg såmænd godt
 følge dig et godt stykke på vejen, men jeg synes du glemmer, at denne
 motivation ofte udspringer af, at lovgiver indser at gældende lov ikke
 altid dækker den virkelighed, den skal virke i, hvorfor lovgiver så
 forsøger at ændre loven (hensigten) til at være i mere overensstemmelse
 med den virkelighed som er eksisterende.
 Hvis mange menneskers handlinger afviger fra gældende lov, så kan det
 være et stærkt motiv for lovgiver til at ændre den og så kan det være at
 vi ser situationer, hvor disse afvigelser fra lovens ånd, pludselig
 bliver interessante for jurister og for lægmænd bliver interessant, hvis
 man vil forsøge at forstå ændringen i retspraksis.
 >
 >  og når man skal
 >> forsøge at forstå, hvorfor en given retshandling har medført en
 >> bestemt dom, så vil det lette forståelsen for domstolenes
 >> overvejelser /præmisser at man ved hvordan de har voteret, med
 >> hvilken begrundelse de har tolket loven som de har gjort.
 >
 > Med min ujuridiske baggrund håber jeg da virkelig, at de overvejer ud
 > fra selve lovteksten og bemærkninger. Ikke ud fra grunden til, at man
 > har ønsket loven vedtaget. Så ville domstolens afgørelse jo være
 > politisk.
 Domstolene er i teorien apolitiske, men i praksis er det det ikke -(min
 påstand). En domstol bliver - bevidst eller ubevidst - benyttet som
 redskab til den enhver tid gældende samfundsmagt. Ikke sådan at det
 altid ses tydeligt og især ikke i de små sager, men alligevel kan det
 være svært at afgøre om en given dom ikke er begrundet mere i politik
 end i jura.
 Det er klart at man ikke som domstol kan holde til at være i modstrid
 med det gældende magtapparat i lang tid uden at det får konsekvenser -
 domstolene skal jo i princippet være uafhængige, men vi ved jo godt at
 det ikke er tilfældet i praksis, hvilket vi ´har set flere gange
 demonstreret.
 Vi har set eksempler på at højtstående politifolk i retten har afgivet
 løgnagtige vidneudsagn uden at der er blevet gjort noget ved det, vi ved
 at højesteretsdommere har overtrådt grundloven i særlige tilfælde og vi
 ved at der på alle niveauer i samfundet er blevet taget afgørelser, som
 er politiske.
 Dommere er kun personer, der i teorien ikke læser aviser eller i det
 hele taget har nogen politiske opfattelser af tingene, men i praksis ved
 vi godt at ingen dommer, nok så fair, kan sige sig fri for at tage
 politisk/samfundsmæssige hensyn - ingen dommer er så robotagtig at han
 ikke kan påvirkes.
 Vi har faktisk en lov, der siger at man kan straffes for at påvirke
 dommere/nævningen m.v. og denne lov kan faktisk være i strid med
 ytringsfriheden (jf. Hilden-sagen, hvor en læge blev anklaget for
 euthanasi på nogle patienter, og hvor et formiddagsblad blev sigtet for
 at ville påvirke retten) - hvis dommere var så "ubestikkelige" , så
 "rene" pr. definition, så ville der jo ikke være behov for en lov om det
 jf. - "med lov skal land bygges, men ville hver mand nøjes med sit eget
 og lade mænd nyde lige ret, så havde man ej lov behov. Men ingen lov er
 så fuldgod at følge som sandhed - hvorom sandhed tvivles, der skal lov
 afgøre, hvad ret er" (citeret efter hukommelsen fra Jyske Lov af 1241) -
 men hvis loven var så "upolitisk" og så sandhedsafgørende, hvordan kan
 vi så have sager med justitsmord -også her i landet?
  >
 >> For nu igen at vende tilbage til den
 >> opsigtsvækkende Tvind-dom, så ville det for mig at se være klart et
 >> juridisk spørgsmål, hvorfor Højesteret kom frem til det, som de
 >> gjorde på trods af andre topjuristers tolkninger af samme lov.
 >
 > Jeg kender ikke sagen, men umiddelbart vil jeg da mene at et
 > spørgsmål om, hvorledes og om forskellige retsinstanser/jurister kan
 > tolke lovteksten forskelligt, vil være relvante i d.v.j.
 >
 >> I modsat fald har vi en helt forskellig forståelse af, hvad jura
 >> indebærer.
 >
 > Det er ikke umuligt - jeg er ikke jurist, så jeg udtrykker mig i den
 > forbindelse ud de fornemmelser og indtryk et langt liv har givet mig.
 Det samme gør jeg - og jeg har også levet et langt liv.    >
 >> At udvidde jura-begrebet til at omfatte ovenstående præmisser, finder
 >> jeg bestemt ikke uvedkommende i denne gruppe - der er jo ikke tale
 >> om en gruppe, hvor det kun er facit, der er interessant´, men i høj
 >> grad, hvorfor - altså fremgangsmåden.
 >
 > Ja, men ikke den politiske baggrund for en lov.
 Man kan ikke komme uden om baggrunden - og heller ikke den politiske del
 af den. Det er naivt at tro at juraen svæver i et tomrum - naturligvis
 er domstolene politiske - men ikke i på den måde du måske tror - jeg
 taler ikke om partipolitik, men jeg taler om at domstolene har et
 bevaringsholdigt element, som man ikke kan negligere - hvordan kan det
 f.eks. være at de fleste dommere er rekrutteret fra anklagemyndigheden
 og hvilken betydning kan det f.eks. have for bedømmelsen af en sag? Og
 hvilken betydning kan det have at dommere normalt er udklækket fra
 samfundets højeste sociale lag, medens flertallet af klientellet kommer
 fra socialgruppe 5?
  >
 >> Og jeg mener sagtens man kan adskille dette fra egentlig politiske
 >> funderinger over, hvem loven skal gavne udover at man jo må erkende,
 >> at loven skal være til gavn for nogen (jf. Med lov skal land bygges,
 >> men ville hver mand nøjes med sit eget og lade mænd nyde ligeret,
 >> var der ej lov behov...)
 >
 > Ja, eller som jeg selv ynder at sige: Opfør dig mod andre, som du
 > ville de ville opfører sig over for dig i en tilsvarende situation.
 > Så behøver vi ikke andre love.
 jf. jyske lov (fortalen) - mennesket lever ikke i et tomrum og samfundet
 er ikke harmonisk - og det vil heller ikke være godt, hvis det var det.
 --
 ahw
            
             |  |  | 
             NoTrabajo (27-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : NoTrabajo
 | 
 Dato :  27-08-02 04:11
 | 
 |  | 
 "Arne H. Wilstrup" <karl@doedsmart.dk> skrev i en meddelelse
 news:3d6aa4e7$0$43948$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
 
 > Domstolene er i teorien apolitiske, men i praksis er det det ikke -(min
 > påstand). En domstol bliver - bevidst eller ubevidst - benyttet som
 > redskab til den enhver tid gældende samfundsmagt. Ikke sådan at det
 > altid ses tydeligt og især ikke i de små sager, men alligevel kan det
 > være svært at afgøre om en given dom ikke er begrundet mere i politik
 > end i jura.
 
 Uhyggeligt! Jeg er enig med gammelkommunisten "Arne H. Wilstrup" - ei ole hyvää.
 
 NoTrabajo
 
 
 
 
 |  |  | 
              Arne H. Wilstrup (27-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Arne H. Wilstrup
 | 
 Dato :  27-08-02 15:00
 | 
 |  | NoTrabajo wrote:
 >
 > Uhyggeligt! Jeg er enig med gammelkommunisten "Arne H. Wilstrup" - ei
 > ole hyvää.
 
 Det betyder vel bare , at du er blevet et mere fornuftigt og forstandigt
 menneske end du har været før!
 
 --
 ahw
 
 
 
 
 |  |  | 
             Gert Philipsen (27-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Gert Philipsen
 | 
 Dato :  27-08-02 17:51
 | 
 |  | 
 "Arne H. Wilstrup" <karl@doedsmart.dk> skrev i en meddelelse
 news:3d6aa4e7$0$43948$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
 > For at forstå, hvad "lovens ånd" er´, bliver man nødt til at forholde
 > sig til hvad "lovens ånd" er for en størrelse - juraen eksisterer ikke i
 > et tomrum, og at afvise at diskutere den, vil svare til at man
 > udelukkende dømmer folk efter lovens bogstav i stedet for at se på deres
 > hensigter.
 Jeg har - i sammenhængen hvad,  jeg mener der er relevant i gruppen - gjort
 mig min mening op med hensyn til lovens ånd.
 Det er, som nævnt, hvad forslagsstillerens/beslutningstagerens eventuelt har
 udtrykt formålet med loven er - hvad man har ønsket at opnå med loven.
 I juridisk sammenhæng er det - igen efter min opfattelse - uvedkommende hvad
 baggrunden for forslagsstilleren/beslutningstagerens målsætning er. Det er
 for mig udelukkede et spørgsmål om politik.
 Jeg forstår godt på dine argumenter, at du er noget mere liberal end jeg med
 hensyn til, hvad gruppen rettelig bør tage sig af.
 Imidlertid håber jeg dog, at uanset hvorledes fundatsen ender med at se ud -
 ref. den debat der pt. foregår i dk.admin, kan vi være enige om, at når den
 nye fundats er gennemført, så forholder vi os i praksis til den - eller
 forsøger at få den ændret via et forslag i dk.admin til ny otd.
 Tak for debatten og
 --
 Med venlig hilsen
 Gert Philipsen, http://members.fortunecity.com/philipseng Brug ikke din tid nu, til at fortryde hvad du brugte din tid i går til.
            
             |  |  | 
              Arne H. Wilstrup (27-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Arne H. Wilstrup
 | 
 Dato :  27-08-02 21:29
 | 
 |  | Gert Philipsen wrote:
 > Imidlertid håber jeg dog, at uanset hvorledes fundatsen ender med at
 > se ud - ref. den debat der pt. foregår i dk.admin, kan vi være enige
 > om, at når den nye fundats er gennemført, så forholder vi os i
 > praksis til den - eller forsøger at få den ændret via et forslag i
 > dk.admin til ny otd.
 
 Jeg vil forsøge at efterleve de fromme ønsker, du her giver udtryk for
 så vidt det er mig muligt (eftersom tolkningerne om, hvad der er off
 topic jo altid er forskellige)
 >
 > Tak for debatten
 
 Selv tak!
 --
 Med venlig hilsen
 Arne H.Wilstrup
 
 
 
 
 |  |  | 
  Poul Erik Jensen (24-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Poul Erik Jensen
 | 
 Dato :  24-08-02 02:05
 | 
 |  |  |  |  | 
 |  |