|  | 		    
					
        
         
          
         
	
          | |  | Incest, og Gæld Fra : M. Hansen
 | 
 Dato :  29-08-02 18:13
 | 
 |  | Hej Gruppe
 
 Jeg skriver på vegne af en kammarat, som har nogle problemer.. Håber dette
 er den rette gruppe at finde svar på nogle af de spørgsmål han har i den
 forbindelse.
 
 Sagen er at han er blevet seksuelt misbrugt af hans stedfor i en periode på
 nogle år.. Men det er ca 8 - 10 år siden nu, han er i dag 20. I dag har han
 så konfronteret hans mor med de fakta, og hun tror selvfølgelig ikke på ham,
 og vil bryde alt kontakt med ham hvis han siger det. Mit spørgsmål er så nu
 hvor stor en chance der er for at få sådan et S*** dømt? Der er jo
 naturligvis ikke de store beviser mere.. Men dog er der han storesøster som
 ved det, har fået det at vide for en del år siden nu. Samt en psykolog han
 havde efter overgrebene var ophørt. Han overvejer nu at melde ham.. Men er
 nervøs for om han for en dom, eller om han selv sidder med ansvaret for
 betalingen af alle ting, advokat og retten mm. Hans spørgsmål er så disse..
 Han har næsten ingen penge da han er på bistand, så advokat salærer mm. er
 der ikke penge til. Men skal sådan noget betales af hans egen lomme? eller?
 Hvordan kan sådan noget gå?
 
 Ydermere skylder hans Mor ham 500 kr som han bare ikke kan få ud af hende..
 Hun bliver ved med trække det i langdrag.. Han har givet hende en frist nu
 for at aflevere dem. Når denne frist er udløbet, og hun endnu ikke har
 afleveret dem. Findes der så en ren juridisk fremgangsmåde at få pengene ind
 på igen?! Politi eller?? Der er ikke udfærdiggjort noget papir på det, men
 der er muligvis 1 vidne på udleveringen af pengene. Noget man kan gøre noget
 ved??
 
 Håber meget på svar, da han ikke har det ret godt med hele sagen..
 
 mvh
 
 M Hansen
 
 
 
 
 
 |  |  | 
  Jakob Paikin (29-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Jakob Paikin
 | 
 Dato :  29-08-02 18:25
 | 
 |  | 
 
            On Thu, 29 Aug 2002 19:13:21 +0200, "M. Hansen"
 <martinSPAM@SPAMmrhansen.dk> wrote:
 >Han overvejer nu at melde ham.. Men er
 >nervøs for om han for en dom, eller om han selv sidder med ansvaret for
 >betalingen af alle ting, advokat og retten mm. Hans spørgsmål er så disse..
 >Han har næsten ingen penge da han er på bistand, så advokat salærer mm. er
 >der ikke penge til. Men skal sådan noget betales af hans egen lomme? eller?
 >Hvordan kan sådan noget gå?
 Straffesager - som der her vil være tale om - føres af det offentlige
 (politiet), hvis der vurderes at være grundlag herfor. Anmelderen
 hæfter ikke for omkostninger af nogen art.
 Hvis han vil gøre noget ved sagen, må han henvende sig til det lokale
 politi. De vil så efterforske sagen og - hvis der er tilstrækkeligt
 grundlag - gennemføre straffesagen.
 >Ydermere skylder hans Mor ham 500 kr som han bare ikke kan få ud af hende..
 >Hun bliver ved med trække det i langdrag.. Han har givet hende en frist nu
 >for at aflevere dem. Når denne frist er udløbet, og hun endnu ikke har
 >afleveret dem. Findes der så en ren juridisk fremgangsmåde at få pengene ind
 >på igen?! Politi eller?? Der er ikke udfærdiggjort noget papir på det, men
 >der er muligvis 1 vidne på udleveringen af pengene. Noget man kan gøre noget
 >ved??
 Om der er papir eller ej er i princippet ligegyldigt. Men beløbets
 størrelse taget i betragtning må svaret være: Betragt pengene som
 tabt.
 En inkassosag vil minimum koste 500 kr. i retsafgift - dertil kommer
 evt. advokatudgifter og evt. udgifter til tvangsinddrivelse, hvis der
 fås dom.
 -- 
 Jakob Paikin, advokat
 Advokatkontoret Fabritius Tengnagel & Heine.
www.dklaw.dk Bemærk at ovenstående ikke er egentlig advokatrådgivning.
 Ovenstående indlæg er i øvrigt min personlige opfattelse og ikke nødvendigvis advokatkontorets.
            
             |  |  | 
  Arne H. Wilstrup (29-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Arne H. Wilstrup
 | 
 Dato :  29-08-02 19:49
 | 
 |  | M. Hansen wrote:
 > Hej Gruppe
 >
 > Jeg skriver på vegne af en kammarat, som har nogle problemer.. Håber
 > dette er den rette gruppe at finde svar på nogle af de spørgsmål han
 > har i den forbindelse.
 >
 > Sagen er at han er blevet seksuelt misbrugt af hans stedfor i en
 > periode på nogle år.. Men det er ca 8 - 10 år siden nu, han er i dag
 > 20.
 
 Han vil formentlig tabe en sådan sag: hvis den er 10 år gammel, er sagen
 forældet (den bliver normalt forældet efter 5, selvom en ny lov giver
 mulighed for at optage en sag, når personen efter det
 18.år anmelder den, blot den ikke er mere end 5 år gammel derefter (så
 vidt jeg husker))
 
 Når jeg siger, at han næsten med 100 procents sikkerhed vil tabe sagen
 er der flere grunde til: det er vanskeligt /umuligt at føre bevis for at
 det er sket, og hans troværdighed er ikke nok i sådanne sager og desuden
 er det så længe side, at han formentlig vil kunne risikere at sagen
 bliver tabt, da mandens forsvarer formentlig vil slå på bevisets
 stilling, den lange tid, der er gået m.v.
 
 Nok så mange psykolog-besøg vil ikke være nok som bevis, desværre.
 
 Dertil kommer at hans mor jo angiver ikke at ville støtte sagen, så
 derfor vil stedfaderen have endnu en person, der kan sige god for ham.
 
 
 Han bør nok sørge for at komme videre med sit liv i stedet for at
 forsøge at rejse sager, der - efter det foreliggende - lyder rimelig
 håbløse.
 
 Hvis han alligevel vil forsøge at forfølge sagen, bør han naturligvis
 tage kontakt til politiet, der jo skal afgøre om de på det foreliggende
 grundlag vil rejse en sag.
 
 Jeg tvivler dog på at politiet vil være villig til at rejse en sådan sag
 for din ven, men hvis han har det bedst med at forsøge det, så er
 politiet det første sted, ham bør henvende sig.
 
 
 > Ydermere skylder hans Mor ham 500 kr som han bare ikke kan få ud af
 > hende.. Hun bliver ved med trække det i langdrag.. Han har givet
 > hende en frist nu for at aflevere dem. Når denne frist er udløbet, og
 > hun endnu ikke har afleveret dem. Findes der så en ren juridisk
 > fremgangsmåde at få pengene ind på igen?! Politi eller?? Der er ikke
 > udfærdiggjort noget papir på det, men der er muligvis 1 vidne på
 > udleveringen af pengene. Noget man kan gøre noget ved??
 
 Tvivler jeg på - alene det at føre en inkassoforretning vil overstige
 beløbet. Han bør nok regne med at pengene er tabt, hvis moderen ikke
 giver ham dem frivilligt - og med den udmelding han er fremkommet med,
 er det nok ikke særlig sandsynligt.
 
 Han kan via sin læge få en henvisning til en psykolog, men her skal han
 selv betale en del af honoraret - og det er ikke helt billigt. Der vil i
 sådan en behandling være omkring 12 samtaler inkluderet i henvisningen,
 derefter er det omkring 500 kr. i timen selv at betale. Danmark giver
 tilskud, hvis han er medlem.
 
 Det er muligt at der findes nogle hjælpeorganisationer, der kan yde
 bistand, men som mand er hans muligheder desværre ret ringe, hvis han
 ikke er under et eller andet socialt system eller hospitaliseret. Der er
 mere fokus på piger, der misbruges, selvom overgreb mod drenge faktisk
 er flertallet af sager.
 
 Han skal altså overveje med sig selv:
 
 1. har han råd til psykologbistand?
 2.har han nerver til at gennemgå en retssag med alle de "beskyldninger"
 og ubehageligheder, der kan komme ud af det?
 3.har han styrke til at risikere et brud med sin familie/sin mor?
 4.vil han opnå noget med det, der gavner ham i fremtiden?
 5.vil han forsøge at lægge tingene bag sig og komme videre - hvis det er
 10 år siden, så er det sandsynligt at sagen bliver afvist, men man kan
 naturligvis ikke være sikker.
 
 Han skal vide at det hverken økonomisk eller menneskeligt er
 omkostningsfrit, især så længe efter, uanset hvad man ellers kan mene
 moralsk om det.
 
 Husk! Enhver er uskyldig til det modsatte er bevist - og det er bevisets
 stilling, der er vigtig.
 
 Hvis stedfaderen har været dømt før eller der er andre sager mod ham af
 samme slags, står sagen imho lidt bedre.
 
 Det var de nedslående meddelelser jeg har kunne finde frem til efter
 afsøgning af mulighederne.
 
 
 --
 Med venlig hilsen
 Arne H.Wilstrup
 
 
 
 
 |  |  | 
  Reino Andersen (29-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Reino Andersen
 | 
 Dato :  29-08-02 20:27
 | 
 |  | "Arne H. Wilstrup" skrev:
 
 > Han vil formentlig tabe en sådan sag: hvis den er 10 år gammel, er sagen
 > forældet (den bliver normalt forældet efter 5, selvom en ny lov giver
 > mulighed for at optage en sag, når personen efter det
 > 18.år anmelder den, blot den ikke er mere end 5 år gammel derefter (så
 > vidt jeg husker))
 
 Sagen er forældet efter 10 år jf. straffelovens § 93 jf. § 223.
 
 --
 Reino
 
 
 
 
 |  |  | 
   Henning Makholm (29-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Henning Makholm
 | 
 Dato :  29-08-02 20:32
 | 
 |  | Scripsit "Reino Andersen" <reino@gettwonet.dk>
 
 > Sagen er forældet efter 10 år jf. straffelovens § 93 jf. § 223.
 
 Jo, men de 10 år regnes fra forurettedes 18 års fødselsdag, jf §94 stk 4.
 
 --
 Henning Makholm                        "I ... I have to return some videos."
 
 
 |  |  | 
    Reino Andersen (29-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Reino Andersen
 | 
 Dato :  29-08-02 20:47
 | 
 |  | "Henning Makholm" skrev:
 
 > > Sagen er forældet efter 10 år jf. straffelovens § 93 jf. § 223.
 >
 > Jo, men de 10 år regnes fra forurettedes 18 års fødselsdag, jf §94 stk 4.
 
 Jep, så der er 8 år endnu.
 
 --
 Reino
 
 
 
 
 |  |  | 
  Kim Ludvigsen (29-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kim Ludvigsen
 | 
 Dato :  29-08-02 20:37
 | 
 |  | Arne H. Wilstrup wrote:
 >
 >
 > Han skal altså overveje med sig selv:
 >
 > 1. har han råd til psykologbistand?
 > 2.har han nerver til at gennemgå en retssag med alle de "beskyldninger"
 > og ubehageligheder, der kan komme ud af det?
 > 3.har han styrke til at risikere et brud med sin familie/sin mor?
 > 4.vil han opnå noget med det, der gavner ham i fremtiden?
 > 5.vil han forsøge at lægge tingene bag sig og komme videre - hvis det er
 > 10 år siden, så er det sandsynligt at sagen bliver afvist, men man kan
 > naturligvis ikke være sikker.
 >
 > Han skal vide at det hverken økonomisk eller menneskeligt er
 > omkostningsfrit, især så længe efter, uanset hvad man ellers kan mene
 > moralsk om det.
 
 Jeg er stort set enig med Arne, men har dog en enkelt tilføjelse. Hvis
 stedfaderen har "adgang" til andre børn, bør det også spille ind i
 overvejelserne. Pædofile har en tendens til at fortsætte deres overgreb
 på andre børn.
 
 --
 Mvh. Kim Ludvigsen
 
 
 |  |  | 
   Arne H. Wilstrup (30-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Arne H. Wilstrup
 | 
 Dato :  30-08-02 19:51
 | 
 |  | 
 "Kim Ludvigsen" <ludvig@mail.dk> skrev i en meddelelse
 news:3D6E77E5.196C@mail.dk...
 >
 > Jeg er stort set enig med Arne, men har dog en enkelt tilføjelse. Hvis
 > stedfaderen har "adgang" til andre børn, bør det også spille ind i
 > overvejelserne. Pædofile har en tendens til at fortsætte deres
 overgreb
 > på andre børn.
 
 Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad pædofile har tendens til  -dertil
 er min viden om de psykologiske mekanismer omkring dette emne for
 svagt - der er fremkommet mange teorier om pædofile og begrundelserne
 for at de er pædofile, og nogle af dem virker temmelig søgte og ændres
 af og til af andre.
 
 Det, jeg forsøger at forholde mig til er ofrets forhold, såfremt der
 virkelig er tale om et offer og ikke en, der blot vil hævne sig på en
 upopulær stedfar - jeg ved godt at jeg risikerer nogle knubs for denne
 udtalelse, men jeg taler udelukkende om retspraksis her: vi har
 eksempler på at folk, der har begået falske anmeldelser - også børn -
 til stor skade for den anklagede - jeg vil naturligvis gerne tro på at
 det er foregået, men jeg må tilstå at retssystemet ikke er perfekt, og
 at der faktisk begås justitsmord indimellem.
 
 Der er flere eksempler på frikendelse af folk, hvor "menigmand" har haft
 den opfattelse, at der virkelig har foregået noget, men hvor retten
 altså ikke har ment at beviserne er stærke nok. Omvendt har der også
 været eksempler på, at en person er blevet dømt og hvor "ofret" så
 senere har indrømmet at der har været tale om det pure opspind (mest i
 voldtægtssager, men også i de såkaldte pædofilisager -jf. f.eks. den
 film vist i TV fornylig omkring nogle børn i USA der pludselig oplevede
 at deres forældre blev anholdt og fængslet på livstid for begivenheder,
 er aldrig havde fundet sted, men som var opfundet af nogle syge hjerner.
 Nogle husker endnu Diemar-sagen herhjemme, om psykologen, der formentlig
 hjernevaskede en pige til at tro, at hun var blevet udsat for temmelig
 avanceret misbrug af sine forældre - de kom i fængsel, men blev senere
 frikendt via den særlige klageret.
 
 Undersøgelser har vist at børn forholdsvis hurtigt kan manipuleres til
 at tro på begivenheder, der aldrig har fundet sted - så disse sager er
 aldrig enkle - derfor skal man være temmelig varsom med hvem man
 anklager, da allerede synspunktet: den anklagedes evt. adgang til andre
 børn, viser at man har taget stilling til skyldsspørgsmålet.
 
 Måske har det fundet sted, måske ikke - kender vi nok til spørgerens
 motiver? Kender vi nok til sagen overhovedet eller er det blot sådan at
 vi allerede har besluttet os til at den pågældende har fortalt sandheden
 fordi vi ikke kender hans eventuelle motiver til at lyve?
 
 Kan vi frigøre os fra den opfattelse, at "ofret" måske har en skjult
 dagsorden? Kan vi vide med sikkerhed at han taler sandt eller kan det i
 teorien være en løgn?
 
 Nej, jeg synes man skal forsøge at give de råd, der måske kan sætte
 tingene i perspektiv - man kan sige, at muligheden for at ofret kan
 vinde en sag som denne, kan være temmelig begrænset, eller man kan vælge
 at sige, at vi kender endnu ikke alle forholdene i den pågældende sag,
 alle præmisserne, til at vi kan sige noget finit om disse ting.
 
 I den almindelige hysteri omkring sexuelle overgreb, der i visse
 tilfælde tangerer sande heksejagter, behøver man at slå koldt vand i
 blodet og ikke pr. automatik være på den ene eller den andens side - og
 husk retsprincippet: man er uskyldig til det modsatte er bevist.
 
 Den unge mand må altså kunne bevise at vedkommende stedfar virkelig har
 begået disse overgreb, og jeg kan sagtens mene at det vil være
 overordentlig vanskeligt så lang tid efter, hvilket ikke er det samme
 som at sige, at der er umuligt - vi bliver dog nødt til at tage
 forbehold ved at sige: vi kender ikke alle præmisserne i den pågældende
 sag, derfor kan vi ikke fælde nogen egentlig dom eller give egentlig
 råd, der ikke vil være behæftet med kæmpemæssig usikkerhed. Måske er det
 derfor at Jakob Paikin som jurist heller ikke giver sig af med at give
 gode råd i en sådan sag. Måske fordi han ved, hvordan sådanne sager  kan
 udvikle sig på trods af en anmelders tilsyneladende troværdighed.
 
 --
 Med venlig hilsen
 Arne H.Wilstrup
 -der ikke her har taget stilling til om vedkommende taler sandt eller
 det modsatte.
 
 
 
 
 |  |  | 
  Mari (29-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Mari
 | 
 Dato :  29-08-02 20:17
 | 
 |  | 
 "M. Hansen" <martinSPAM@SPAMmrhansen.dk> skrev i en meddelelse
 news:3d6e55f2$0$152$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
 > Sagen er at han er blevet seksuelt misbrugt af hans stedfor i en periode
 på
 > nogle år.. Men det er ca 8 - 10 år siden nu, han er i dag 20. I dag har
 han
 > så konfronteret hans mor med de fakta, og hun tror selvfølgelig ikke på
 ham,
 > og vil bryde alt kontakt med ham hvis han siger det. Mit spørgsmål er så
 nu
 > hvor stor en chance der er for at få sådan et S*** dømt? Der er jo
 > naturligvis ikke de store beviser mere..
 Din ven skal gøre sig nogle meget intense, voksne overvejelser. Og disse
 drejer sig om
 han selv og hans søster vil kunne stå en sådan retssag igennem - og komme
 ud på den anden side som hele mennesker. Om han er parat til at familie og
 venner
 tager afstand fra hans anmeldelse - og vender sig fra ham. Det er desværre
 ikke
 almindeligt at den krænkede får sympatien - snarere omvendt.
 Godt nok skal man dømmes for sine strafbare handlinger - men i dette
 tilfælde
 kan det ende med at straffen i virkeligheden rammer de krænkede - indirekte.
 Straffen.........  tjae mellem ½  og 1½ år.....  i åbent fængsel, med
 mulighed for at
 passe civilt job uden for fælgslet.
 Det jeg prøver at fortælle er, at jeg ikke ville anmelde, hvis jeg skulle
 tage stilling idag. Resultatet står ikke mål med den svie jeg selv
 måtte gennemleve påny. I stedet vil jeg anbefale at tage kontakt med
 foreningen
 af incestofre - for derigennem at få hjælp til at komme videre .... på trods
 af....
http://modincest.subnet.dk/
http://hjem.get2net.dk/monafrid/index.htm
http://www.geocities.com/svalerne/Noedraab.html Og så de 500 kr..........  betragt dem som prisen for at slippe af med en
 mor, der end ikke ønsker at værne om moderrollen........  nu, hvor hun
 endelig havde muligheden for at reagere voksent - på sin søns vegne.
 Mari
            
             |  |  | 
 |  |