Sendt til dk.admin, dk.admin.opslag og dk.videnskab.jura
Followup-To: dk.admin
Hej alle
5. og forhåbentlig sidste version.
Ændringer fra version 4:
 Pkt. 3:
  Udskiftet andet afsnit med Lars' forslag, dog med
  "... kan ... stilles og drøftes" i stedet for
  "accepteres og tages under behandling".
 Debatperioden løber nu til d. 9.
1. Gruppenavn:
 dk.videnskab.jura
2. Beskrivelse:
 Juridiske emner.
3. Fundats:
 Formålet med gruppen er seriøs diskussion af juridiske emner.
 Deltagerne opfordres til at begrænse deres svar til de områder
 hvor de har konkret juridisk viden under en eller anden form,
 herunder f.eks. uddannelse, praktisk arbejde eller personlige
 erfaringer.
 Deltagere bedes bemærke at gruppens fokus er debat og ikke
 egentlig juridisk rådgivning, og at svar i gruppen ikke bør
 erstatte professionel konsultation i væsentlige sager. Med
 dette forbehold kan spørgsmål om alle mulige konkrete sager
 eller situationer stilles og drøftes.
 Ønskes:
 -------
 Juridiske spørgsmål og kvalificerede svar derpå. Spørgsmålene
 kan være affødt af et virkeligt problem eller ren nysgerrighed.
 Spørgsmål om alle de praktiske forhold omkring jura,
 retssystemet, politiets arbejde -  f.eks. hvordan en retssag
 foregår, rettigheder og pligter som vidne, hvad der sker når man
 afgiver forklaring til politiet i forbindelse med en sag osv.
 Henvisninger til relevante artikler/web-sites.
 Eksempler på spørgsmål:
   Min syge moster havde engang en undulat som [...] men den
   dag var toget forsinket [...] Kan det virkelig passe at
   hun skal betale de penge?
   Min mor har fået et brev fra en advokat hvor der står
   [...] Hvad betyder det? Hvad er den "transportpåtegning"
   han mangler for noget? Skal hun reagere på en eller
   anden måde?
   Jeg har undret mig over hvad der ville ske hvis en
   ejerforening gik konkurs og formanden forinden havde
   [...] så vidt jeg kan se i gældsbrevsloven er der en
   frist på [...] eller er det så bare surt for underboen?
 Eksempler på ønskede svar:
   Nej, under ingen omstændigheder. Se §34 i aftaleloven,
   jf §15 i lov om ægteskabets retsvirkning.
   Næppe. Jeg tror at erstatningsansvarslovens §24 i dette
   tilfælde [...] Man kan naturligvis argumentere for at
   [...] altså heller ikke i det tilfælde.
   Jeg husker en avisomtale af en sag hvor netop det skete.
   Det endte med at [...] men jeg kan ikke selv finde den
   lov der blev henvist til.
 Ønskes ikke:
 ------------
 Ukvalificerede svar på juridiske spørgsmål.
 Indlæg baseret på personlige holdninger, moralske domme
 eller rene gætterier.
 Vurderinger af det fornuftige og rimelige ved lovgivningen
 samt dens samfundsmæssige og sociale konsekvenser.
 Eksempler på uønskede svar:
   Nej!!!
   Jeg ved ikke hvad loven siger men det er under alle
   omstændigheder umoralsk at [...] ville du selv have
   det hvis du var isenkræmmer og der så pludselig [...]
   min sympati ligger klart hos offeret.
   Du skal bare blæse det brev et stykke. Advokater er
   allesammen [...] narre den lille mand til at betale
   uden at der [...] typisk forsøg på at skræmme din
   mor til at tilstå.
   Sådan er det - desværre. Det skyldes at den forrige
   regering [...] forlig som skulle have løbet i 4 år,
   men pludselig fik ministeren en [...] som er dem man
   altså IKKE skal stemme på medmindre man synes at den
   slags er fair.   
   Selvfølgelig er det ulovligt. Det ville jo svare til
   at man gik ind på en parkeringsplads og [...] rent
   tyveri! [...] ved ikke hvilken paragraf det falder
   under, men det er der sikkert nogen af de kloge her
   der gør?
4. Begrundelse for ændringen:
 Der har været en del indlæg der giver udtryk for personlige
 meninger og gætterier uden nogen baggrund i juridisk viden
 eller erfaring.
4a. Oprindelig begrundelse for gruppens oprettelse:
 I en række grupper dukker juridiske spørgsmål (navnlig om
 ophavsret, købsret og aftaleret) fra tid til anden op i
 diskussionerne. En grundig behandling og drøftelse af de
 involverede spørgsmål og problemer vil imidlertid ofte
 falde uden for den enkelte gruppes emne. Der er endvidere
 et behov for at brugere af edb og Internet kender de
 gældende juridiske regler, da de ellers risikerer at
 blive ufrivillige lovbrydere. Med en samlet jura-gruppe
 vil adgangen til relevant information lettes.
5. Eksisterende trafik:
 Gruppen findes allerede og fungerer.
6. Forslag til navn:
 dk.videnskab.jura
7. Moderering:
 Nej 
8. Forslagsstiller:
 Bertel Lund Hansen   nospam@lundhansen.dk
Oprindelig forslagsstiller til dk.videnskab.jura:
 Jakob Paikin
9. Debatperiode:
 17/8-2002 - 9/9-2002
-- 
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: 
http://fiduso.dk/