Peter Bjerre Rosa skrev:
>Disse lister har ofte ligget fremme ved de næste forelæsningsgange, så
>eventuelle nyankomne kunne skrive sig på også.
>Gør KU noget ulovligt?
Ja, som jeg læser personoplysningsloven, gør de:
§ 5.   Oplysninger skal behandles i overensstemmelse med god
   databehandlingsskik.
Det kan umuligt være god skik at lade persondata ligge og flyde
så alle og enhver kan se dem.
Men her står det sort på hvidt:
§ 11.   Offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om
   personnummer med henblik på en entydig identifikation
   eller som journalnummer.
Stk. 2.   Private må behandle oplysninger om personnummer, når
1)   det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold
   til lov,
2)   den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke
   hertil eller
3)   behandlingen alene finder sted til videnskabelige eller
   statistiske formål, eller hvis der er tale om
   videregivelse af oplysninger om personnummer, når
   videregivelsen er et naturligt led i den normale drift af
   virksomheder m.v. af den pågældende art, og når
   videregivelsen er af afgørende betydning for at sikre en
   entydig identifikation af den registrerede eller
   videregivelsen kræves af en offentlig myndighed.
Stk. 3.   Uanset bestemmelsen i stk. 2, nr. 3, må der ikke ske
   offentliggørelse af personnummer uden udtrykkeligt
   samtykke.
Bestemmelsen er meget skarp for i definitionerne, § 3, står der:
§ 3.   I denne lov forstås ved:
   ...
8)   Den registreredes samtykke:
   Enhver frivillig, specifik og informeret
   viljestilkendegivelse, hvorved den registrerede indvilger
   i, at oplysninger, der vedrører den pågældende selv,
   gøres til genstand for behandling.
Og alligevel understreges det med "udtrykkelige" i § 11.
-- 
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: 
http://fiduso.dk/