|  | 		    
					
        
         
          
         
	
          | |  | Copyright og Homesoft Fra : trixster
 | 
 Dato :  05-10-02 18:30
 | 
 |  | 
 Jeg har et spørgsmål om, copyrights
 Firmaet Homesoft i danmark lukkede ned i sommern 2000, og de har lavet
 en del gode progammer, som nu ikke bliver solgt mere, grundet lukkning.
 Der er en del mensker som stadig eftersøger deres programmer, bland
 andet her på kandu.dk
 Så jeg vil gerne vide.
 1. Må man give registerings koder og kopier af deres program nu da de
 ikke længere er til.
 2. Hvor længe gælder deres copyright på de programmer som er ud på
 market.
 Der gå en del rygter her, fra folk der siger de har talt med nogle fra
 homesoft dem vil jeg gerne have bekræftet om de kan være sande/lovlige.
 CITAT 
 1. Firmaet er lukket og derfor er deres copyrights blevet offentlige..
 Du kan selv ringe og spørge. 
 2. Jeg har selv registreret flere af deres programmer, og havde en 
 telefonisk samtale med dem vedr. licenser efter deres lukning, og dertil
 svarede de "at det var ikke deres problem længere", og så må folk jo 
 selv prøve at skaffe dem anden steds fra.
 Håber nogen ved lidt om dette, så vi kan alle kan komme til at bruge
 deres programmer.
 Mvh
 Trix
 -- 
 Leveret af:
http://www.kandu.dk/ "Vejen til en hurtig løsning"
            
             |  |  | 
  Bertel Lund Hansen (05-10-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen
 | 
 Dato :  05-10-02 18:32
 | 
 |  | 
 
            trixster skrev:
 >Jeg har et spørgsmål om, copyrights
 Det hedder ophavsret.
 >Så jeg vil gerne vide.
 >1. Må man give registerings koder og kopier af deres program nu da de
 >ikke længere er til.
 Nej.
 § 63.   Ophavsretten til et værk varer, indtil 70 år er forløbet
    efter ophavsmandens dødsår eller for de i § 6 omhandlede
    værker efter længstlevendes dødsår. ...
 Der er nogle særbestemmelser om edb-programmer, men de
 indskrænker ikke ophavsrettens varighed.
 >CITAT 
 >1. Firmaet er lukket og derfor er deres copyrights blevet offentlige..
 Det kan kun være rigtigt hvis indehaverne af denne rettighed selv
 har givet den fri.
 >Du kan selv ringe og spørge.
 En der lige er blevet fyret, er nok lidt ligeglad med hvad der
 sker rent ophavsretsligt, men det gør det ikke nødvendigvis
 korrekt hvad han siger.
 >svarede de "at det var ikke deres problem længere"
 Klart. Hvis firmaet ikke eksisterer mere, og de ikke får løn,
 hvorfor skulle de så arbejde for firmaets kunder?
 -- 
 Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/    FIDUSO: http://fiduso.dk/ |  |  | 
  Jon Bendtsen (05-10-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Jon Bendtsen
 | 
 Dato :  05-10-02 18:48
 | 
 |  | 
 
            In article <188upukkp3apk6iq2hil00ktvkvaeuc784@news.telia.dk>, Bertel Lund Hansen wrote:
 > trixster skrev:
 > 
 >>Jeg har et spørgsmål om, copyrights
 > 
 > Det hedder ophavsret.
 > 
 >>Så jeg vil gerne vide.
 >>1. Må man give registerings koder og kopier af deres program nu da de
 >>ikke længere er til.
 > 
 > Nej.
 > 
 > § 63.   Ophavsretten til et værk varer, indtil 70 år er forløbet
 >    efter ophavsmandens dødsår eller for de i § 6 omhandlede
 >    værker efter længstlevendes dødsår. ...
 > 
 > Der er nogle særbestemmelser om edb-programmer, men de
 > indskrænker ikke ophavsrettens varighed.
 sikker ?? ophavsretten for software tilhører jo ikke den enkelte
 programmør, men firmaet, og hvis firmaet er dødt...
 JonB
 -- 
 Jeg har nogle meninger, blandt andet: "post i den rigtige gruppe",
 "klip unødig text væk", "svar nedenunder", "skriv korrekt subject"
 "ingen krydspost". Se  http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html |  |  | 
   Jakob Paikin (05-10-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Jakob Paikin
 | 
 Dato :  05-10-02 19:43
 | 
 |  | 
 
            On Sat, 5 Oct 2002 17:47:57 +0000 (UTC), Jon Bendtsen
 <bendtsen@diku.dk> wrote:
 >sikker ?? ophavsretten for software tilhører jo ikke den enkelte
 >programmør, men firmaet, og hvis firmaet er dødt...
 Ophavsretten er altid personlig, da selskaber/firmaer ikke kan skabe
 værker som sådan.
 Men den ansatte kan - konkret eller generelt - give sin arbejdsgive
 udnyttelsesretten til værket.
 -- 
 Jakob Paikin, advokat
 Advokatkontoret Fabritius Tengnagel & Heine. www.dklaw.dk Bemærk at ovenstående ikke er egentlig advokatrådgivning, samt i øvrigt er min personlige opfattelse og ikke nødvendigvis advokatkontorets.
            
             |  |  | 
    Kim Ludvigsen (05-10-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kim Ludvigsen
 | 
 Dato :  05-10-02 21:03
 | 
 |  | Jakob Paikin wrote:
 >
 >
 > Ophavsretten er altid personlig, da selskaber/firmaer ikke kan skabe
 > værker som sådan.
 >
 > Men den ansatte kan - konkret eller generelt - give sin arbejdsgive
 > udnyttelsesretten til værket.
 
 Jeg tør næsten ikke åbne næbbet for at klemme et lille pip ud, da jeg
 ved, du normalt har ret meget tjek på den her slags ting. Men altså, du
 mener at Microsofts tusinder af programmører har ophavsretten til
 Windows, og at Microsoft blot har udnyttelsesretten? Betyder mærkatet
 copyright Microsoft ikke noget?
 
 Er der ikke forskel på, om en programmørs arbejdsindsats kan betegnes
 som så "enestående", at den udgør et selvstændigt værk, men at det
 ellers er arbejdsgiveren, der har ophavsretten?
 
 --
 Mvh. Kim Ludvigsen
 
 
 |  |  | 
     Padre (05-10-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Padre
 | 
 Dato :  05-10-02 21:20
 | 
 |  | > Jeg tør næsten ikke åbne næbbet for at klemme et lille pip ud, da jeg
 > ved, du normalt har ret meget tjek på den her slags ting. Men altså, du
 > mener at Microsofts tusinder af programmører har ophavsretten til
 > Windows, og at Microsoft blot har udnyttelsesretten? Betyder mærkatet
 > copyright Microsoft ikke noget?
 >
 > Er der ikke forskel på, om en programmørs arbejdsindsats kan betegnes
 > som så "enestående", at den udgør et selvstændigt værk, men at det
 > ellers er arbejdsgiveren, der har ophavsretten?
 
 Du overser vist flg. afsnit i Paikins post
 
 > > Men den ansatte kan - konkret eller generelt - give sin arbejdsgive
 > > udnyttelsesretten til værket.
 
 Det medfører, at en arbejdsgiver i en ansættelseskontrakt kan betinge sig,
 at vedkommende har ophavsretten til den ansattes arbejde.
 
 Jeg kunne forestille mig at firmaer benyttede sig af den mulighed.
 
 padre
 
 
 
 
 |  |  | 
      rea721 (05-10-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : rea721
 | 
 Dato :  05-10-02 21:58
 | 
 |  | 
 
            Padre wrote:
 > Det medfører, at en arbejdsgiver i en ansættelseskontrakt kan betinge
 > sig, at vedkommende har ophavsretten til den ansattes arbejde.
 > Jeg kunne forestille mig at firmaer benyttede sig af den mulighed.
 Ja men så er vi tilbage ved udgangspunktet. Hvis det nu forholder sig
 sådan... hvad siger loven så om kopiering af programmer ol.? (som Trixter
 spørger om)
 --
 Rea721 AKA Leon Andrea leon@721.dk http://721.dk Bevar Eskadrille 721 på Flyvestation Værløse
 Den sidste operative Flyvestation på Sjælland.
            
             |  |  | 
       Padre (05-10-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Padre
 | 
 Dato :  05-10-02 23:39
 | 
 |  | > Ja men så er vi tilbage ved udgangspunktet. Hvis det nu forholder sig
 > sådan... hvad siger loven så om kopiering af programmer ol.? (som Trixter
 > spørger om)
 
 Godt spørgsmål - rettigheder forsvinder ikke bare op i den blå luft fordi
 ejeren dør eller ophører med at eksistere. Hvis selskabet er opløst, må der
 vel være nogen, som har fået dets immaterielle rettigheder.
 
 padre
 
 
 
 
 |  |  | 
        rea721 (06-10-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : rea721
 | 
 Dato :  06-10-02 00:13
 | 
 |  | 
 
            Padre wrote:
 > Godt spørgsmål -
 Ja det ser faktisk sådan ud.
 > rettigheder forsvinder ikke bare op i den blå luft
 > fordi ejeren dør eller ophører med at eksistere. Hvis selskabet er
 > opløst, må der vel være nogen, som har fået dets immaterielle
 > rettigheder.
 Hvis det er personer der dør er der jo altid en arving...og i sidste instans
 staten. Men hvis vi taler om selskaber er der jo ikke nødvendigvis nogen der
 ved at selskabet har et patent? Måske tilfalder den slags staten pr
 automatik?...
 --
 Rea721 AKA Leon Andrea leon@721.dk http://721.dk Bevar Eskadrille 721 på Flyvestation Værløse
 Den sidste operative Flyvestation på Sjælland.
            
             |  |  | 
         Padre (06-10-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Padre
 | 
 Dato :  06-10-02 10:08
 | 
 |  | > Hvis det er personer der dør er der jo altid en arving...og i sidste
 instans
 > staten. Men hvis vi taler om selskaber er der jo ikke nødvendigvis nogen
 der
 > ved at selskabet har et patent? Måske tilfalder den slags staten pr
 > automatik?...
 
 Jeg tænkte mere på, at når et selskab opløses skyldes det som regel at
 fordringer overstiger betalingsevne. Et eller andet sted sidder der
 formentlig en kreditor, som har overtaget selskabets aktiver, herunder
 immaterialrettigheder.
 
 padre
 
 
 
 
 |  |  | 
          Lasse Reichstein Nie~ (06-10-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Lasse Reichstein Nie~
 | 
 Dato :  06-10-02 10:38
 | 
 |  | "Padre" <spirito_santo@nospam.yahoo.com> writes:
 
 > Jeg tænkte mere på, at når et selskab opløses skyldes det som regel at
 > fordringer overstiger betalingsevne. Et eller andet sted sidder der
 > formentlig en kreditor, som har overtaget selskabets aktiver, herunder
 > immaterialrettigheder.
 
 Kun hvis de frivilligt er gået med til at sælge ham ophavsretten.
 ---
 § 62. Ophavsmandens ret til at råde over sit værk kan ikke gøres til
 genstand for kreditorforfølgning hverken hos ophavsmanden eller hos
 nogen, til hvem retten er overgået ifølge ægteskab eller arv.
 ---
 
 Kreditorer kan altså, hvis jeg forstår det rigtigt, ikke kræve
 ophavsretten overført nogen steder hen bare fordi man skylder dem
 penge.
 
 /L
 --
 Lasse Reichstein Nielsen  -  lrn@hotpop.com
 'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'
 
 
 |  |  | 
           Padre (06-10-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Padre
 | 
 Dato :  06-10-02 10:44
 | 
 |  | 
 
            > Kun hvis de frivilligt er gået med til at sælge ham ophavsretten.
 > ---
 >  § 62. Ophavsmandens ret til at råde over sit værk kan ikke gøres til
 >  genstand for kreditorforfølgning hverken hos ophavsmanden eller hos
 >  nogen, til hvem retten er overgået ifølge ægteskab eller arv.
 > ---
 Ophavsretten tilhørte ved selskabets opløsning ikke ophavsmanden, og den var
 heller ikke overgået ved arv eller ægteskab, hvilket følger af lovens § 59,
 som du selv har påpeget eksistensen af (jeg havde også glemt alt om den)
   padre
            
             |  |  | 
          Bertel Lund Hansen (06-10-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen
 | 
 Dato :  06-10-02 10:43
 | 
 |  | 
 
            Padre skrev:
 >Jeg tænkte mere på, at når et selskab opløses skyldes det som regel at
 >fordringer overstiger betalingsevne. Et eller andet sted sidder der
 >formentlig en kreditor, som har overtaget selskabets aktiver, herunder
 >immaterialrettigheder.
 Ja, men problemet, som jo er reelt nok, er om han er klar over
 det. Trix er jo egentlig bare ude på at sikre at andre kan komme
 til at benytte programmerne.
 -- 
 Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/    FIDUSO: http://fiduso.dk/ |  |  | 
           Padre (06-10-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Padre
 | 
 Dato :  06-10-02 10:49
 | 
 |  | > Ja, men problemet, som jo er reelt nok, er om han er klar over
 > det. Trix er jo egentlig bare ude på at sikre at andre kan komme
 > til at benytte programmerne.
 
 Det er jeg med på. Problemet er bare at finde ud af hvem der ejer
 ophavsretten,
 
 Jeg beskæftiger mig kun med hans spørgsmål om hvorvidt ophavsretten kunne
 være "forsvundet" i kraft af selskabets opløsning.
 
 padre
 
 
 
 
 |  |  | 
            Erik G. Christensen (06-10-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Erik G. Christensen
 | 
 Dato :  06-10-02 11:56
 | 
 |  | Padre wrote:
 
 > Det er jeg med på. Problemet er bare at finde ud af hvem der ejer
 > ophavsretten,
 >
 > Jeg beskæftiger mig kun med hans spørgsmål om hvorvidt ophavsretten kunne
 > være "forsvundet" i kraft af selskabets opløsning.
 
 Jeg ved ikke om det kan være til hjælp, men for et par år siden havde
 jeg et tilsvarende problem med nogle programmer fra hedengangne
 Circuit Design. Det firma, der havde overtaget, havde ingen interesse
 i de specielle programmer, jeg var interesseret i, så aftalen blev,
 at jeg fandt en ansat, der havde medvirket ved programudviklingen,
 og fik en tilladelse.
 Det lykkedes, og vi aftalte en GNU-licens, så jeg ikke kan videre-
 sælge programmerne, men formidle dem til andre.
 
 Men når det lykkedes at finde en ansat, skyldes det nok, at de var
 med til at skrive et medlemsblad, så navne mv var offentlige.
 
 --
 Med venlig hilsen   Erik G. Christensen
 Rådgiver for flere danske svinebønder.
 
 
 |  |  | 
      Kim Ludvigsen (05-10-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kim Ludvigsen
 | 
 Dato :  05-10-02 22:08
 | 
 |  | Padre wrote:
 >
 >
 > > Er der ikke forskel på, om en programmørs arbejdsindsats kan betegnes
 > > som så "enestående", at den udgør et selvstændigt værk, men at det
 > > ellers er arbejdsgiveren, der har ophavsretten?
 >
 > Du overser vist flg. afsnit i Paikins post
 >
 > > > Men den ansatte kan - konkret eller generelt - give sin arbejdsgive
 > > > udnyttelsesretten til værket.
 
 Næh, det gjorde jeg faktisk ikke. Jeg betragtede blot ikke
 udnyttelsesretten som det samme som ophavsretten, men det er det måske?
 
 --
 Mvh. Kim Ludvigsen
 
 
 |  |  | 
       Padre (05-10-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Padre
 | 
 Dato :  05-10-02 23:38
 | 
 |  | > Næh, det gjorde jeg faktisk ikke. Jeg betragtede blot ikke
 > udnyttelsesretten som det samme som ophavsretten, men det er det måske?
 
 Jeg vil tro der menes retten til at tjene penge på ophavsretten, hvilket må
 være det væsentlige i denne sammenhæng.
 
 padre
 
 
 
 
 |  |  | 
     Jakob Paikin (06-10-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Jakob Paikin
 | 
 Dato :  06-10-02 08:39
 | 
 |  | 
 
            On Sat, 05 Oct 2002 22:03:11 +0200, Kim Ludvigsen <ludvig@mail.dk>
 wrote:
 >Jeg tør næsten ikke åbne næbbet for at klemme et lille pip ud, da jeg
 >ved, du normalt har ret meget tjek på den her slags ting. Men altså, du
 >mener at Microsofts tusinder af programmører har ophavsretten til
 >Windows, og at Microsoft blot har udnyttelsesretten?
 Nej    Men det skyldes at Microsofts progammører er (i hvert fald
 primært) underlagt amerikansk ret som har et andet udgangspunkt - se
 mit svar til Peter G. C. for detaljerne.
 Men var det her i landet, ville det i princippet være korrekt - dog
 med modifikationer for ansættelsesforholdet, jf. mit samme svar.
 >Betyder mærkatet copyright Microsoft ikke noget?
 Nej - ikke som sådan.
 Men Microsoft kan dog godt påtale overtrædelser af ophavsretten
 (piratkopiering), da de handler på baggrund af en lovligt overdraget
 rettighed.
 >Er der ikke forskel på, om en programmørs arbejdsindsats kan betegnes
 >som så "enestående", at den udgør et selvstændigt værk, men at det
 >ellers er arbejdsgiveren, der har ophavsretten?
 For at kunne få ophavsret skal der foreligge værkshøjde. Den
 programmør, der skriver et helt banalt stykke kode får ikke ophavsret.
 Når mange programmører (eller andre skabere af værker) arbejder
 sammen, opstår der såkaldte fællesværker.
 I praksis er problemet nætte stort, da det vil være reguleret i
 programmørernes kontrakter.
 -- 
 Jakob Paikin, advokat
 Advokatkontoret Fabritius Tengnagel & Heine. www.dklaw.dk Bemærk at ovenstående ikke er egentlig advokatrådgivning, samt i øvrigt er min personlige opfattelse og ikke nødvendigvis advokatkontorets.
            
             |  |  | 
    Peter G C (05-10-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Peter G C
 | 
 Dato :  05-10-02 21:38
 | 
 |  | 
 
            Jakob Paikin skrev i news:0kcupuoignitgll0bdqdk363l7c7u59969@4ax.com
 [klip]
 > Ophavsretten er altid personlig, da selskaber/firmaer ikke kan skabe
 > værker som sådan.
 Er du helt sikker? Kan du dokumentere dette?
 Jeg ved ikke meget om ophavsret, og hører gerne nærmere.
 > Men den ansatte kan - konkret eller generelt - give sin arbejdsgive
 > udnyttelsesretten til værket.
 Men arbejdsgiveren er jo et selskab....
 /Peter
 --
http://www.grauslund.com |  |  | 
     Padre (05-10-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Padre
 | 
 Dato :  05-10-02 23:37
 | 
 |  | > Men arbejdsgiveren er jo et selskab....
 
 Det er jo ikke noget problem at et selskab *ejer* en rettighed.
 
 Det Paikin siger er, at ophavsretten som udgangspunkt tilhører skaberen. Et
 selskab kan ikke *skabe* noget, men det kan de personer, der udgør
 selskabet. Derfor kan man aftale sig frem til at ophavsretten tilfalder
 selskabet.
 
 padre
 
 
 
 
 |  |  | 
     Jakob Paikin (06-10-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Jakob Paikin
 | 
 Dato :  06-10-02 08:34
 | 
 |  | 
 
            On Sat, 5 Oct 2002 22:38:09 +0200, "Peter G C"
 <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> wrote:
 >> Ophavsretten er altid personlig, da selskaber/firmaer ikke kan skabe
 >> værker som sådan.
 >
 >Er du helt sikker? Kan du dokumentere dette?
 Ja, hvis Koktvedgaards "Lærebog i Immaterialret" (4. udg) er
 dokumentation nok...
 At retten er personlig fremgår så vidt jeg kan se bl.a. af side 66ff,
 hvor originalitetskravet beskrives - herunder at det kræver en
 "personlig, skabende indsats". Det kan et selskab eller anden juridisk
 person efter min opfattelse ikke opfylde - det kan derimod
 medarbejderne.
 Mere generelt har Koktvedgaard på side 97ff en gennemgang af
 spørgsmålet om arbejdstageres ophavsret.
 I anglo-amerikansk ret er udgangspunktet nok nærmest at retten til et
 værk frembragt under ansættelsen tilhører arbejdsgiveren, mens
 kontinental-europæisk ret tager udgangspunkt i at ophavsretten opstår
 hos bestemte, levende mennesker.
 Værker frembragt i ansættelsesforhold kan udnyttes i sædvanligt omfang
 af virksomheden, hvis det ligger inden for dennes aktivitetsområde
 (aviser må udgive artikler, skrevet af journalisterne osv.).
 Hvis intet er aftalt om udnyttelsens omfang må man - efter
 Koktvedgaards opfattelse - se på hvad der er almindeligt i branchen.
 Det oprindelige spørgsmål i tråden (lukket firma) behandles ikke
 direkte, men man må i den forbindelse tænke på at de "gamle" produkter
 - i hvert fald i en konkurssituation - kan repræsentere en værdi ved
 salg til andre virksomheder. Man kunne også forestille sig at de
 egentlige ophavsmænd (programmørerne) fik rettighederne tilbage,
 således at de kunne vælge at videreudvikle.
 Derfor bliver produkter fra lukkede virksomheder ikke automatisk
 public domain.
 >> Men den ansatte kan - konkret eller generelt - give sin arbejdsgive
 >> udnyttelsesretten til værket.
 >
 >Men arbejdsgiveren er jo et selskab....
 Ja, men det er uden betydning for udnyttelsen (som adskiller sig fra
 "selve" ophavsretten, der også omfatter respektretten og
 faderskabsretten, jf. OHL §3).
 -- 
 Jakob Paikin, advokat
 Advokatkontoret Fabritius Tengnagel & Heine. www.dklaw.dk Bemærk at ovenstående ikke er egentlig advokatrådgivning, samt i øvrigt er min personlige opfattelse og ikke nødvendigvis advokatkontorets.
            
             |  |  | 
      Peter G C (06-10-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Peter G C
 | 
 Dato :  06-10-02 09:16
 | 
 |  | 
 
            Jakob Paikin skrev i news:i9pvpugimp7b3ck9tcgfhr5ku58b8vfu4c@4ax.com
 [klip]
 > Ja, hvis Koktvedgaards "Lærebog i Immaterialret" (4. udg) er
 > dokumentation nok...
 Meget fint - tak.
 > At retten er personlig fremgår så vidt jeg kan se bl.a. af side 66ff,
 > hvor originalitetskravet beskrives - herunder at det kræver en
 > "personlig, skabende indsats". Det kan et selskab eller anden juridisk
 > person efter min opfattelse ikke opfylde - det kan derimod
 > medarbejderne.
 Ok - men man kan altså overdrage retten/rettigheden til selskabet som sådan.
 Har jeg forstået det korrekt? Herefter til kommer rettigheden selskabet -
 men hvad sker der, når selskabet likvideres/ går konk.? Så overdrages
 rettigheden vel til en ny juridisk person? Det svarer du vist på nedenfor.
   Rettigheden forsvinder jo i hvert fald ikke. Spørgsmålet er hvad der
 sker, hvis der ikke tages stilling til en overdragelse i konkurssituationen.
 [klip]
 > Derfor bliver produkter fra lukkede virksomheder ikke automatisk
 > public domain.
 >
 [klip]
 > Ja, men det er uden betydning for udnyttelsen (som adskiller sig fra
 > "selve" ophavsretten, der også omfatter respektretten og
 > faderskabsretten, jf. OHL §3).
 Ahhh    Hvad lægger man i retten til at udnytte?
 /Peter
 --
http://www.grauslund.com |  |  | 
       Jakob Paikin (06-10-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Jakob Paikin
 | 
 Dato :  06-10-02 09:22
 | 
 |  | 
 
            On Sun, 6 Oct 2002 10:16:01 +0200, "Peter G C"
 <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> wrote:
 >Ok - men man kan altså overdrage retten/rettigheden til selskabet som sådan.
 >Har jeg forstået det korrekt? Herefter til kommer rettigheden selskabet -
 Jep.
 >men hvad sker der, når selskabet likvideres/ går konk.? Så overdrages
 >rettigheden vel til en ny juridisk person? Det svarer du vist på nedenfor.
 >   Rettigheden forsvinder jo i hvert fald ikke. Spørgsmålet er hvad der
 >sker, hvis der ikke tages stilling til en overdragelse i konkurssituationen.
 Jeg tør ikke give et sikkert svar. Men da rettigheden jo næppe
 forsvinder er det nærliggende at antage, at den falder tilbage til den
 oprindelige, fysiske, ophavsmand.
 Men er der en større og måske reelt ukendt kreds af personer bliver
 det noget vanskeligt at håndtere.
 Det praktiske resultat er nok, at der ikke er nogen der vil søge at
 retsforfølge krænkelser, medmindre de er helt klar over at de har
 rettigheden og agter at udnytte den.
 >> Ja, men det er uden betydning for udnyttelsen (som adskiller sig fra
 >> "selve" ophavsretten, der også omfatter respektretten og
 >> faderskabsretten, jf. OHL §3).
 >
 >Ahhh    >
 >Hvad lægger man i retten til at udnytte?
 Det må være §1-rettighederne (mangfoldiggørelse, offentliggørelse,
 fremvisning, udlåning osv.)
 -- 
 Jakob Paikin, advokat
 Advokatkontoret Fabritius Tengnagel & Heine. www.dklaw.dk Bemærk at ovenstående ikke er egentlig advokatrådgivning, samt i øvrigt er min personlige opfattelse og ikke nødvendigvis advokatkontorets.
            
             |  |  | 
        Peter G C (06-10-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Peter G C
 | 
 Dato :  06-10-02 11:13
 | 
 |  | 
 
            Jakob Paikin skrev i news:9hsvpug6usequr59n91u64l57e4qa9e1nk@4ax.com
 Tak for din (ikke helt usikre) redegørelse    [klip]
 > Det må være §1-rettighederne (mangfoldiggørelse, offentliggørelse,
 > fremvisning, udlåning osv.)
 Ok - det er vel også denne rettighed, der er af interesse. Den kan vel være
 til genstand for overdragelse og kreditorforfølgning?
 /Peter
 --
http://www.grauslund.com |  |  | 
      Lasse Reichstein Nie~ (06-10-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Lasse Reichstein Nie~
 | 
 Dato :  06-10-02 09:42
 | 
 |  | Jakob Paikin <jp@dklaw.dk> writes:
 
 > On Sat, 5 Oct 2002 22:38:09 +0200, "Peter G C"
 > <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> wrote:
 
 > >Men arbejdsgiveren er jo et selskab....
 >
 > Ja, men det er uden betydning for udnyttelsen (som adskiller sig fra
 > "selve" ophavsretten, der også omfatter respektretten og
 > faderskabsretten, jf. OHL §3).
 
 Men OHL siger at det, specifikt for edb-programmer, er *ophavsretten*
 der overgår til firmaet:
 ---
 Særlige bestemmelser om edb-programmer frembragt i ansættelsesforhold
 
 § 59. Ophavsretten til et edb-program, der er frembragt af en
 arbejdstager under udførelsen af dennes arbejde eller efter
 arbejdsgiverens anvisninger, overgår til arbejdsgiveren.
 ---
 
 Jeg ved dog ikke hvad arvelovgivningens almindelige regel siger om
 "døde" firmaer.
 
 /L
 --
 Lasse Reichstein Nielsen  -  lrn@hotpop.com
 'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'
 
 
 |  |  | 
       Jakob Paikin (06-10-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Jakob Paikin
 | 
 Dato :  06-10-02 09:45
 | 
 |  | 
 
            On 06 Oct 2002 10:42:07 +0200, Lasse Reichstein Nielsen
 <lrn@hotpop.com> wrote:
 >Men OHL siger at det, specifikt for edb-programmer, er *ophavsretten*
 >der overgår til firmaet:
 Ak - jeg havde glemt at der var en særregel for EDB-programmer. Jeg
 huskede kun hovedreglen    -- 
 Jakob Paikin, advokat
 Advokatkontoret Fabritius Tengnagel & Heine. www.dklaw.dk Bemærk at ovenstående ikke er egentlig advokatrådgivning, samt i øvrigt er min personlige opfattelse og ikke nødvendigvis advokatkontorets.
            
             |  |  | 
    Per Christoffersen (08-10-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Per Christoffersen
 | 
 Dato :  08-10-02 08:58
 | 
 |  | 
 "Jakob Paikin" <jp@dklaw.dk> wrote in message
 news:0kcupuoignitgll0bdqdk363l7c7u59969@4ax.com...
 > On Sat, 5 Oct 2002 17:47:57 +0000 (UTC), Jon Bendtsen
 > <bendtsen@diku.dk> wrote:
 >
 > >sikker ?? ophavsretten for software tilhører jo ikke den enkelte
 > >programmør, men firmaet, og hvis firmaet er dødt...
 >
 > Ophavsretten er altid personlig, da selskaber/firmaer ikke kan skabe
 > værker som sådan.
 >
 > Men den ansatte kan - konkret eller generelt - give sin arbejdsgive
 > udnyttelsesretten til værket.
 
 Ophavsretsloven:
 § 59. Ophavsretten til et edb-program, der er frembragt af en arbejdstager
 under udførelsen af dennes arbejde eller efter arbejdsgiverens anvisninger,
 overgår til arbejdsgiveren.
 
 Der er altså ikke behov for nogen overdragelse, den framgår af loven.
 
 /Per
 
 
 
 
 |  |  | 
     trixster (09-10-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : trixster
 | 
 Dato :  09-10-02 10:23
 | 
 |  | 
 
            Jeg vil hermed takke for alle svarene der er kommet.
 Jeg kan også oplyse at jeg har taget kontakt til nordsoft og talt med
 dem.
 De fortæller mig at firmet homesoft er et datter selskab af nordsoft, og
 de findes endnu, de laver bare ikke mere ved deres programmer, de laver
 en hel anden slags løsninger.
 Jeg fik også en kontakt som jeg skal skrive til for at høre vi kan for
 lov til at bruge deres programmer public-domain, da de ikke liger inde
 med mere det blev smidt ud i forbindelse med at de valgt at droppe deres
 programmer.
 Hvis jeg kan få den tilladelse til at sprede deres programmer vil jeg
 lave en hjemmeside hvor man kan downloade de programmer fra homesoft som
 jeg ligger inde med, og håber så at jeg kan får fat i de andre
 programmer som så vil blive lagt op til fri download.
 Endnu en gang tak.
 Mvh
 Trix
 -- 
 Leveret af:
http://www.kandu.dk/ "Vejen til en hurtig løsning"
            
             |  |  | 
  Andy (06-10-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Andy
 | 
 Dato :  06-10-02 08:55
 | 
 |  | 
 
            > Firmaet Homesoft i danmark lukkede ned i sommern 2000, og de har lavet
 > en del gode progammer, som nu ikke bliver solgt mere, grundet lukkning.
 > Der er en del mensker som stadig eftersøger deres programmer, bland
 > andet her på kandu.dk
 Homesoft var registreret som:
 Homesoft A/S
 Maren Turis Gade 2
 9000 Aalborg
 9811 1188
 9811 1088
 homesoft@homesoft.dk homesoft.dk
 På http://www.publi-com.dk  kan du finde følgende firmaer på samme adresse:
 20608005 NORSOFT A/S
 14402403 NORSOFT HOLDING A/S
http://www.norsoft.dk Måske kan de hjælpe dig.
 Andy
 >
 > Så jeg vil gerne vide.
 > 1. Må man give registerings koder og kopier af deres program nu da de
 > ikke længere er til.
 > 2. Hvor længe gælder deres copyright på de programmer som er ud på
 > market.
 >
 > Der gå en del rygter her, fra folk der siger de har talt med nogle fra
 > homesoft dem vil jeg gerne have bekræftet om de kan være sande/lovlige.
 >
 > CITAT
 > 1. Firmaet er lukket og derfor er deres copyrights blevet offentlige..
 > Du kan selv ringe og spørge.
 > 2. Jeg har selv registreret flere af deres programmer, og havde en
 > telefonisk samtale med dem vedr. licenser efter deres lukning, og dertil
 >
 > svarede de "at det var ikke deres problem længere", og så må folk jo
 > selv prøve at skaffe dem anden steds fra.
 >
 > Håber nogen ved lidt om dette, så vi kan alle kan komme til at bruge
 > deres programmer.
 >
 > Mvh
 > Trix
 >
 >
 > --
 > Leveret af:
 > http://www.kandu.dk/ > "Vejen til en hurtig løsning"
 >
            
             |  |  | 
 |  |