| "Rune Zedeler" <rz@daimi.au.dk> skrev i en meddelelse...
 > Hæld lidt fløde i en lillebitte ovnfast skål (så små som de fås), slå et
 > æg ud i, og tilsæt lidt krydderier efter behag (karry, paprika, ell.
 > chili). Bag i ovnen ved 200 grader indtil ægget "smiler".
 > Lækker lille brunch-ting.
 
 > Men hvad HEDDER det?
 
 Æg i kokotte (oeufs [øf] en cocotte)!
 
 Her findes flere versioner, som fx ..
 
 Æg i kokotte:
 Denne tilberedningsmetode er en variation af blødkogte æg. Resultatet
 er fremragende.  Smør kokotter (små porcelænsforme med eller uden
 hank) let indvendigt.  Varm dem let op.  Anbring et par fine saltkorn
 (gerne fra Det Døde Hav) i hver kokotte, slå et meget friskt æg ud i
 hver og anbring dem i et ildfast fad fyldt med så meget varmt vand,
 at kokotterne dækkes 2/3.  Sæt dem i ovnen 8 minutter ved ca. 200°.
 Tag kokotterne op af fadet, tør dem godt af, drys med lidt fint salt
 og anret dem på en serviet.
 -oo-
 
 Æg i kokotte med fløde (oeufs en cocotte à la crème):
 
 Bring 1 dl fløde og kog, salt den let.  Varm 6 små kokotter.  I hver hældes
 ½ spsk fløde, krydderi efter ønske, et æg slås ud og 2 små klumper
 smør anbringes ovenpå.
 Anbring kokotterne i et ildfast fad, dæk dem 2/3 med kogende vand
 og sæt dem 8-10 minutter i en varm ovn.
 Når kokotterne kommer ud af ovnen, tages de op af vandbadet, tørres
 af og anrettes på et fad på en sammenfoldet serviet. - Voila!
 -oo-
 
 Æg i kokotte med tomater (oeufs en cocotte aux tomates):
 
 Vælg 2 modne tomater, fjern stilken, og den umodne nærmest denne.
 Dyp dem 1 sekund i kogende vand, flå dem straks, skær dem i 2 dele
 og pres dem for at fjerne saft og kærner,
 Skær dem i terninger og kog dem i en valnøddestor klump smør.  Drys
 salt og peber over.  Kog det så meget ind, at det nærmest får konsistens
 som marmelade.
 Smør kokotterne, beklæd dem med tomatpureen, slå et æg ud i hver
 og kog dem i vandbad.  Når de kommer ud af ovnen, pyntes de med
 ½ tsk tomat og lidt hakket persille.
 Man kan tilsætte tomatpureen 1 tsk fint hakket løg, der koges i smørret
 uden at tage farve, inden tomaterne tilsættes.
 -oo-
 
 Æg i kokotte med champignoner (oeufs en cocotte aux champignons):
 
 Tilbered en champignonpuré af 100 g faste, hvide, rensede champig-
 oner skåret i tynde skiver.
 Svampene sauteres 3 minutter i smør (30 g), passeres gennem en fin
 sigte og tilsættes 1 spsk fløde.
 Krydres med en smule salt.
 Smør kokotterne, beklæd dem med pureen, slå æggene ud i dem og
 kog dem i vandbad.  Når de kommer ud af ovnen hældes 1 tsk fløde
 over hver.
 
 Slut for æg i kokotte! ..
 
 - Har du nogensinde prøvet at friturestege æg??
 Nåh ikke! - så se her! ..
 
 Friturestegte æg (oeufs frits)  -øf igen!:
 
 Varm 2 dl olie op i en dyb pande.  Så snart olien ryger, holdes panden
 skråt, så oliebadet bliver dybere.
 Slå et friskt æg ud i en skål og hæld det i olien.  Æggehviden vil straks
 stivne og danne store blærer, der ved hjælp af en træske dyppet i
 olie hastigt foldes op omkring blommen - man ligesom ruller ægget i
 denne ske.  Blommen skal være helt dækket og forblive blød.  Steg
 ægget 1 minut, det skal være gyldenbrunt.  Lad det dryppe af på et
 klæde og drys med lidt salt.  Foretag friteringen umiddelbart før
 serveringen!   - Monsieur et Madame sont servis!
 
 --
 Mvh.
 Peter W. Bosse
 
 Der findes ingen skuffelser ved nydelsen af en god ret.
 - Kunne man blot sige det samme, når man tager en
 beundringsværdig kvinde i besiddelse. - Ejler Jørgensen
 
 
 
 
 |