In <Ylfsa.43442$y3.3096094@news010.worldonline.dk> Amie wrote:
> Grunden til at jeg er et nervevrag er at mine forældres hundevalp døde 
> under narkose og det har sat sig ret dybt i mig. Jeg kan slet ikke 
> klare hvis der sker Victor noget.
Hej Malene 
 
Jeg forstår dig godt. Jeg var også skrupnervøs ved at få mine i narkose. 
Men - jeg tror altså det er meget, meget sjældent der sker noget. Tænk 
på hvor mange dyr der kommer i narkose - og hvor sjældent du hører det 
går galt. Det skal nok gå 
 
>Samtidig ved jeg ikke hvad jeg kan 
> forvente mig lige bagefter .. hvordan hun er og hvad jeg skal passe på. 
Bagefter.. det kommer nok lidt an på katten - og på hvor længe dyrlægen 
beholder hende til obs. efter operationen. Vores to piger var meget 
omtumlede, groggy og _kolde_ da vi fik dem hjem. Men - vi hentede dem 
også 1/2 time efter operationen. Mange dyrlæger beholder katten i flere 
timer, ved jeg nu...
Men - vær forberedt på at hun kan fryse meget. Pak hende ind i noget 
varmt, vores faldt til ro på den måde og sov brandert ud - ovenpå mig 
var et godt sted 

 En varmepude er nok også godt (pakket i plastik, 
hvis den er elektrisk - hvis nu missen ikke kan holde sig p.g.a. rusen) 
Mine havde svært ved at orientere sig - Ditte kom til at tisse på gulvet 
for første og eneste gang i sit liv. Hun kunne simpelthen ikke få de 
døsige ben til at styre hende ud i bakken - og hvor _var_ bakken...? 
Donna havde tisset i pelsen i transportkassen 
 
Men som sagt, vi fik dem også hjem meget groggy. Senere har jeg haft 
Donna i narkose igen for at få renset tænder og det gik meget nemmere. 
Men denne dyrlæge beholdt hende også i nogle timer efter.
Hold øje med dem i starten når de drikker - de er nok tørstige - og 
sultne. Men de _kan_ være så sløve at de falder i søvn med næsen i 
vandet eller maden, og det er jo ikke så smart. Spørg evt. lige dyrlægen 
om det er OK med mad - eller hvor længe du skal vente.
> Jo mere jeg læser om det jo mere bange bliver jeg. Jeg har aldrig haft 
> kæledyr som jeg i den grad er "mor" for og jeg er bare skrækslagende 
> for at der skal ske noget eller jeg kommer til at gøre noget forkert.
> 
> Nå-men.. skulle bare lige af med det
Det forstår jeg godt. Held og lykke med hende 
 
-- 
Knus fra Ann R, spind fra Donna og Ditte
Donna og Dittes katteside: 
http://www.geocities.com/ann_rudbeck