Fam. Jensen skrev:
> Ved ikke om det egentlig var forkert af mig at kalde det et
> komponent...jeg mener selve windows..
Den siger altså bare at Windows ikke er registreret.
> Den er ikke tilfreds med min lovlige 
> registreringsnøgle/kode....hmmm....hvorfor???? 
Det må Microsoft jo kunne hjælpe med så. Måske du skal have tilsendt 
en ny registreringsnøgle. SP1 blacklister en hel del nøgler som er 
i omløb på det sorte marked og måske er du uheldig at sidde med en 
version som har et blacklistet serienummer.
Det kan også være fordi at din første WinXP-installation er sandet til. 
Jeg har f.eks. tidligere hørt om problemer med at installere SP1 på 
computere hvor Antispy og lignende programmer har fjernet så mange ting 
at SP1 ikke kan installeres korrekt. Det er i øvrigt altid en god idé 
at køre en SFC /SCANNOW i en kommandoprompt inden man installere en 
servicepack. Kommandoen sørger for at alle systemfiler har det rigtige 
versionsnummer så servicepacken ikke bliver forvirret over det. Du skal 
have din Windows CD klar hvis SFC finder systemfiler som skal ændres, 
for de bliver hentet fra CD'en.
PS. Kan man mon lokke dig til at klippe det væk du ikke svarer på og 
svare under det citerede? Det gør det hele meget nemmere. 
Se evt. denne side: <
http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html>
-- 
Med venlig hilsen
Madsen.