Hej gruppe
 Jeg har været interesseret læser i lang tid, og ved også at der tidligere
 har været indlæg om vindruer, men nu er jeg blevet lidt bekymret
 for min egen.
 Kort fortalt så har jeg en ca 20 år gammel blå drue som vokser i en udestue
 (med roden udenfor), og da jeg overtog den(da var den ca 5 år)gav den
 flotte klaser de følgende 3-4 år. Så fulgte mange sæsoner hvor alle klaserne
 fik et gråt lag skimmel når de var næsten modne.Selv om den i disse år
 afsatte ca 100 klaser var de næsten alle helt kassable pga dette skimmel.
 Jeg prøvede mange forskellige forslag til løsning af dette store problem ,
 uden egentlig at vide hvad der hjalp men ihvertfald blev skimmelen mindre
 og mindre og de sidste tre sæsoner har der ikke været noget. Det er jo godt,
 men tilgengæld afsætter den ikke ret mange klaser mere. Sidste år fik jeg ca
 20 og i år har den endnu kun afsat 3! Jeg har læst at man skal fjerne alle
 "vildskud"
 (er det dem der ikke kommer klaser på?) og jeg har altid været vant til at
 nippe stænglerne af et skud over klasen.Men i år må jeg jo vente med dette
 alt
 dette da jeg jo ikke ved hvor klaserne vil afsættes, hvis der overhovedet
 kommer flere.
 
 Ja det var en lang og ikke særlig velformuleret historie, men kort sagt så
 er jeg lidt i vildrede om den korrekte pasning af planten og om
 de manglende klaser er et forbigående fænomen, eller et udtryk for at den er
 "kørt træt".
 Er der nogen i gruppen der "ved noget" eller kan henvise til noget
 litteratur om emnet?
 
 På forhånd mange tak
 
 V H  Lars Arup
 
 
 PS : Jeg  er bange for at mine linier er alt for lange, kan man sætte
 opsætte computeren til selv at dele dem?
 
 
  
            
             |