Hej
Min kones bærbare ASUS PC (som er 2½ år gammel) begyndte i går at udvise en 
underlig adfærd. Når jeg tænder den, fremkommer nedenstående:
<skærmbillede>
  Windows startede ikke korrekt. Det kan skyldes, at der fornylig er sket en
  ændring i computerens hardware eller software.
  Hvis computeren stoppede med at svare, genstarter uventet eller lukkede
  automatisk for at beskytte filer og mapper, skal du vælge Sidste kendte
  fungerende konfiguration for at vende tilbage til de indstillinger, der 
sidst virkede.
  Hvis et startforsøg blev afbrudt pga. et strømafbrud eller fordi
  der blev trykket på computerens strømknap, eller hvis du ikke er sikker 
på,
  hvad der skyldes problemet, skal du trykke på start windows normalt.
     Fejlsikret tilstand
     Fejlsikret tilstand med netværk
     Fejlsikret tilstand med kommandoprompt
     Sidst kendte fungerende konfiguration
     Start windows normalt
  Brug Pil op eller Pil ned til at markere dit valg
  Sekunder til Windows startes: XX
</skærmbillede>
Selvom PC'en har været helt slukket, fremkommer ovenstående straks jeg 
tænder, altså ikke nogen opstartsskærm, hvor man kan komme ind i 
bios-opsætningen.
Uanset hvad jeg vælger af de fem menupunkter, sker ét af følgende:
a) WinXP's almindelige opstartsvindue vises nogle få sekunder, hvorefter der 
returneres til ovenstående skærmbillede
b) PC'en slukkes.
Jeg ville gerne have bootet op på "Ultimate Boot CD", men kan ikke 
umiddelbart gennemtvinge at der bootes fra andet end den ulyksalige 
harddisk.
Er der nogen der kender dette fænomen - eller evt. har et godt forslag til 
hvordan jeg kommer til at boote fra CD-rom? På forhånd mange tak for hjælpen
Hilsen
Lars
PS: Nogle gange er man da heldig... min kone tog (for første gang i flere 
måneder) en komplet backup, ca. en time før ovenstående indtraf! 
