Så fik jeg skiftet koblingen efter 2 uger med problemer. Hvad der 
startede som en mislyd ved udkobling udviklede sig i løbet af en uge 
til en meget grim lyd og en træls fornemmelse i pedalen når den 
koblingen blev aktiveret. Pludselig i begyndelsen af sidste uge 
forsvandt mislyden og den kørte egentlig fint - lige indtil mandag hvor 
koblingen slap grebet 1-2 sekunder. Jeg kørte stille og roligt, jævn 
fart og ingen stigninger, ud af motorvejen da omdrejningstælleren 
pludselig steg med voldsomt fart og så faldt igen. Godt der var bestilt 
tid til udskiftning tænkte jeg så!
Koblingen blev skiftet i dag - alle kuglerne i et af kuglelejerne i 
udrykkerlejet var rendt ud, derfor mislyden. Desuden var belægningerne 
på koblingspladerne slidt næsten helt ned. Altså i høj grad tid til 
udskiftning!
Som lovet får i navnet på mekanikeren: HC Autoservice i Hostrup mellem 
Esbjerg og Varde. Jeg har godt nok kun kørt omkring 20km siden jeg 
hentede bilen men det virker til at være lavet som det skal - god 
behandling og ca. 22% billigere end hvad Peugeots værksted skulle have 
for det - og det er endda inkl. skift af gearolien hvilket ikke var 
planlagt.
-- 
Henrik Stidsen - Peugeot 306, HDI, 2.0 - 
http://henrikstidsen.dk/
Tabt gods på motorvejen ? ødelagte skilte ? døde lyssignaler ?
 - Ring til Vejdirektoratets servicetelefon: 8020 2060