http://ekstrabladet.dk/112/article232648.ece
      Bilrøvere i voldsom ulykke
            To mænd i starten af 20'erne kørte natten til onsdag galt, kort 
efter de havde røvet bilen fra en 35-årig kvinde i Bramming
            Jakob Rohde-Brøndum - 07:16 - 11. okt. 2006
            To unge mænd blev natten til onsdag alvorligt kvæstede i en Seat 
Toledo, som de kort forinden havde frarøvet en 35-årig kvinde i Bramming øst 
for Esbjerg. Det oplyser politiet overfor ekstrabladet.dk.
            Kvinden holdt stille, da de to mænd pludselig sprang ind i bilen 
og sagde, at hun skulle forsvinde.
            Kort efter fik politiet en melding om, at en bil var kørt galt i 
udkanten af Bramming.
            Bilrøverne havde tilsyneladende mistet herredømmet over bilen på 
grund af alt for høj fart og sad nu fastklemt i den forulykkede bil.
            Ifølge politiet var det nærmest 'et mirakel', at de to bilrøvere 
overlevede ulykken.
            Bilen kørte angiveligt så hurtigt, at den har været to meter 
oppe i to træer.
            Den ene bilrøver blev natten til onsdag overflyttet til 
neurokirurgisk afdeling på Odense Universitetshospital, mens den anden blev 
kørt til hjerneskanning på Esbjerg Sygehus.
begin 666 trans.gif
K1TE&.#EA`0`!`(#_`,# P ```"'Y! $`````+ `````!``$```("1 $`.P``
`
end