Khader æder angst, der æder sjæle
 
 I Paris indså Pascal i 1600-tallet at angsten for det tomme rum er en af 
 storbymenneskets største drivkræfter, og fremmedgørelses-psykologerne Hegel, 
 Marx, Kierkegård og den gennemgermaniserede frankofile jøde Heinrich Heine 
 tog tråden op og forklarede psykologien i "angsten for angsten" der 
 irrationelt handlelammer og tvinger til hemmelighedskræmmeri, for alle 
 frygter at være usexede fx ugudelige racister.
 
 
 
 "Det ved du/Det ved jeg/Men vi ved det godt nok hver for sig" vitsede en 
 dansk revyvise fra 30erne om at vi ikke tør tale om hvad vi mener, når det 
 er politisk ukorrekt.
 
 
 
 Khader rider på en bølge, som journalisterne enigt søger at gøre langvarig, 
 om at han er et alternativ til det danske folks stemme, DF.
 
 
 
 Fordi medierne beskriver ham som centrum og normal og sexet, så kan han give 
 usikre danskere tryghed - som det onde radikale parti kunne i gamle dage.
 
 
 
 
 
 Mine forsøg på at analysere humors enorme betydning for politisk 
 stillingtagen i Danmark p.t. er blevet modsagt - eller forbedret - med at vi 
 ler for at fortrænge vor angst.
 
 
 
 Da statsmagten via sit TV-monopol har sat sig på den humoristiske smag og 
 karikerer Pia Kjærsgård helt som Julius Streichers "Det Stürmer" under 
 nazismen karikerede de "rotteagtige jøder"
 
 (læs Geoffrey Cains "Ondskabens Ikon")
 
 så kan man skræmme mange usikre vælgere væk fra at stemme som de tænker 
 nemlig antimuslimsk, DF.
 
 
 
 Selvfølgelig er Khader en taquia-dygtig muslim og helligkriger og ikke et 
 alternativ og en stueren udgave af DF, sådan som vore smagsdommere nu søger 
 at markedsføre  hans "parti uden et forpligtende program".
 
 
 
 Khader prøver at leve på den stue-renheds-løgn som G.B. Shaw karikerede "Når 
 bare du siger tingene på den rette måde, kan du slippe fra alting".
 
 
 
 Men det afgørende er at stoppe muslimindvandringen og her er der kun DF og V 
 at håbe på.
 
 
 
 Journalisterne har styr på deres show og kan styre underskriftindsamlingen 
 for Ny Alliance ned i mindste detalje, og vil nok lade de sidste 
 underskrifter blive en svær sag, således at Dansk Front og lignende giver op 
 på forhånd overfor at samle underskrifter og komme i folketinget.
 
 På tinge  ville disse gode demokrater være FOR LÆNGST,  hvis vi havde 
 ordentligt demokrati uden spærregrænse-urimeligheder.
 
 
 
  
            
             |