---

Krig gav løgn gav sindsyge

Når artsfæller blandt dyr slås, hører vi mest om hanners rivalkampe, men der
er også blodig mobning af tabere og krigsførsel med kanibalisme blandt
chimpanse-nabostammer.

Krig er al civilisations fader og moder, sagde de gamle grækere, og det er
ikke kun sandt vedr sværd, der blev plovskær og andre tekniske opfindelser

Fuldt så vigtig i krigsførsel var at indgå alliancer og lave fredsaftaler,
så man selv havde fat i den lange ende og modparterne blev snydt fx spillet
ud mod hinanden via del og hersk politik og lumske alliancebrud.

En sag for mødre blev at træne børneflokken med søskende jalousi, så rette
ledere blev udviklet som officersmateriale til hærlederes senere brug, og
igen er det en kamp om at lyve effektivt

Engang kunne revl og krat af hankønnet bruges som kanonføde, men med stadig
mere uddannelseskrævende soldaterfærdigheder, blev laveste status ikke at
være rekrut, men at være skubbet ind i sindssyg-rollen og være narret til en
så dårlig situationsfornemmelse, at ingen pige ku drømme om at få børn med
særlingen. Legemlig sygdom kan også været noget man af kulturen lokkes til
at vælge, ulykkesfuglagtigt vedr hypokondere, men også på andre sindrige
måder, hvor splittet personlighed skaber stresshormon-ubalance, så
immunforsvaret bliver nedsat, og en af de sygdomme, som man har genetiske
anlæg for bryder ud. Der er således et stort overlap mellem legemlig og
psykiatrisk sygdom, fx mellem hudsygdom og depression (sidstnævnte er jo om
mange nederlag, og med grim hud får man nederlag med det modsatte køn, ofte.