Båd med 50 flygtninge fra Afrika kæntret.
Hvis de var blevet hjemme og ikke havde søgt mod EU, var de måske døde af
sult. Er det de rige landes problem, at muslimkvinder af deres imam belæres
at de skal få så mange børn, at det overskud, der ikke er mad til, tvinges
mod Nord og Vest? Jeg mener, at mødre der ikke sørger for et skafferdyr til
forsørgelse af de børn, de føder, er en slags indirekte mordere.
At de aktuelt druknede er MENNESKER gør os ikke ansvarlige, vi bør begrænse
vor medlidenhed jf. følgende
-----------------------------
Medlidenhed er godt for babyer, hvis mødre bør have empati(indfølingsevne)
med den lilles problemer og afhjælpe dem, for baby kan ikke selv.
En hærleder der fører sig folk på flugt fra en fjende, bør ligeledes sikre,
at bagtroppen beskyttes og at fortroppen ikke blot tænker på sig selv.
Men biblens krav om omsorg for fx " enker og faderløse" er ikke klogt i
enhver situation. Man kan svække fællesskabet for meget, hvis man ikke
opfordrer de svage til selv at skaffe sig venner, der kan hjælpe dem over en
krisesituation.
Selvhjulpenhed gør stærk og skaber et lykkeligt samfund.
Når man hjælper af medlidenhed er det ofte med skjult bagtanke om at sætte i
taknemlighedsgæld dvs "eje" den svages loyalitet og den godgørende myndighed
vil høste egoistiske fordele af uddeling af skattepenge til de værdigt eller
uværdigt trængende.
Godhedsindustrien er statsansatte, der lever godt af job, som statslig
medlidenhed skaber (og hvor mange job udenfor politi og lægevæsen ikke er
strengt nødvendige).
Folk med god tid nyder at føle sig gode ved at ynke og kræve hjælp til de
påstået svage - helt som at misundelse bliver et problem, når denne følelse
ikke rettes mod selv at blive så dygtig som dem, man misunder, men blot at "tage
fra de rige og give til de fattige
Socialisme og kristendom vil ofte kræve lighed dvs udligning af forskelle,
ved at der hetzes mod de "rige svin" , som der opgejles til misundelse
imod, -
- og der gives gaver til dem, der opgejles til medlidenhed med.
Det udvider ikke samfundets lykkekage.
Misundelse er beslægtet med hævnfølelse og andre former for "resentiment/nagfølelse"
som har rod i at velfærdsstatens borgere har rigelig med tid til at bekymre
sig for hvad ikke rager dem. Nietzsche var pioner mht psykologisk
beskrivelse af sådan fortrængning af følelser ned i underbevidstheden, og så
kommer de op igen i en ny form. Farlig er ikke kun hævnlyst og misundelse,
men også bitterhed, rethaveriskhed, forurettethed, jalousi , nid og nag, kiv
og kævl. Glistrup har vurderet at disse klamme fænomener er hovedårsag til
det udbredte fænomen i velfærdsstaten, som kaldes psykiatrisk lidelse,
typisk taberes skitzofreni.
Sublimering (et Freud ord) kalder man det, når nagfølelser efter en tur ned
i det ubevidste kommer op som vulkanudbrud fx vrede/vold/hidsidghed - eller
energien kanaliseres over i rastløs hyperaktivitet. incl fejlbeskæftigelse.
Pascal og Søren Kierkegård var pionerer med at karakterisere
underbevidsthedens uhyre som "angst" - en bred stemning af meningsløshed,
der har rod i kedsomhed, ventetid, passivitet.
Arbejdsglæde bekæmper ondet, som overlapper fremmedgjorthed og "splittet
sind"(som skal diskuteres senere som årsag til legemlig sygdom). Mangel på
kontinuitet og gennemsigtighed i livet er et megaproblem bag de mange
livsstils-sygdomme.
|