http://ekstrabladet.dk/112/article326173.ece
To drenge på henholdsvis 17 og 19 år blev i morges stukket ned af to andre 
unge fyre. Ved halv fem-tiden lørdag morgen forlod de to teenagere diskotek 
Strickers på Vesterbrogade i København. Udenfor stødte de imiderlid ind i to 
20-årige 'hip-hop'-fyre. Af endnu uforklarelige årsager kom de to parter op 
at toppes, hvilket udviklede sig til tumult foran Scala-bygningen på 
Axeltorv.
- De er havnet i noget slagsmål, og pludselig bliver der trukket knive. Den 
19-årige bliver stukket i ansigtet, mens den 17-årige bliver stukket i 
ryggen i hjertesiden, oplyser vicepolitikommissær Kenneth Vesth til 
ekstrabladet.dk her til morgen.
Mens den 19-årige dreng slap med overfladiske snitsår, svæver den 17-årige 
nu i livsfare. Han blev straks kørt til Rigshopsitalet, hvor han for kort 
tid siden kom i behandling på operationsbordet.
Vidner har ifølge Københavns Politi set de to mænd flygte fra 
gerningsstedet. Den ene i retning af Hovedbanegården, den anden mod SAS 
Royal i Hammerichsgade.
Begge gerningsmænd beskrives som cirka 20-år, arabiske af herkomst og iført 
hip-hop tøj. Den ene er 190 cm. høj, den anden er 160-170 cm. høj og har 
gedeskæg.